Svar: Antal måltider, når man ikke er en storspiser
Kære M
Jeg synes antallet af måltider og flasker kan være rigtig fint i forhold til din drengs alder. Det er stadig dog vigtigt at han får en del mælk, det handler ikke kun om behov for kalk, vitaminer osv. men også om at dække hans væskebehov.
Jeg er helt med på at flasken hos jer lige nu udgør et mellemmåltid og det er helt okay at bibeholde denne metode. For at få ham stimuleret lidt ekstra mundmotorisk, vil jeg så i stedet anbefale dig at du enten starter eller slutter hans skemåltider med lidt i hånden. Om morgenen og om eftermiddagen kan det være lidt frisk frugt, f.eks. en appelsinbåd, som han får lov til at sidde og sutte på, suge saften ud af. Til frokost og om aftenen kan det være ristede rugbrødsbjælker, agurkeskiver, måske et stykke kogt broccoli, en kartoffelbåd eller lignende at han tilbydes at gumle på ved siden af sin skemad.
A38 og Yoghurt naturel må han i princippet godt få lidt af - men det er meget lidt, max ½ dl ... Anbefalingerne om brug af komælk allerede fra 6 måneders alderen hænger sammen med at vi i DK prioriterer at børn forholdsvis hurtigt kommer igang med familiemaden og derfor bør du egentlig bruge denne anbefaling sådan, at hvis du laver lidt kartoffelmos på sødmælk så kan I alle spise det samme. Han må også gerne få lidt af jeres sovs på sin grøntsagsmos, hvis den er lavet med sødmælk osv.
Det vil sige at hvis I f.eks. får en ret som kartoffelmos og millionbøf, så må han faktisk gerne få det samme - du kan krydre ekstra med salt og peber ved bordet, så han ikke får noget der ...
... er for stærkt krydret. Du kan også give ham lidt kødsovs, hvis I f.eks. skal have pasta bolognaise. Hvis det hakkede kød har stået og småsimret på en pande i tomat og med lidt milde krydderier som timian og oregano, så må han gerne få lidt af dette.
Det kan være en fordel at tilbyde en flaske ekstra sen aften eller tidlig morgen for at øge hans indtag af mme og så i stedet tilbyde vand af kop. Når man tilbyder mme af både kop og flaske, så er der en risiko for at barnet hurtigere bliver træt af smagen .. Samtidig er det en god idé at lære barnet at drikke vand, da vand på sigt er den bedste tørstslukker.
Du skriver at du normalt giver flaske sen aften eller i løbet af natten og det lyder som en rigtig god idé. Netop det at give ham flasken mere eller mindre imens han sover, kan være godt at udnytte for at få lidt ekstra mme i ham ... Hvis han kan få 180 ml af en flaske eller nogle gange måske drikker lidt mere og han så indtager dette 4 gange i døgnet, - nat, formiddag, eftermiddag og aften, så bliver han rigtig fint dækket ind.
Forsøg derfor at prioritere flaskerne aften, sen aften og tidlig morgen og lad ham indtage så stor en del af behovet der. Jo ældre han bliver, jo mere rigtig mad han indtager, jo mere vil maden fylde om dagen og mælkeindtaget om dagen forsvinde og så er det naturligt at han har brug for mere mælk på ydertidspunkterne. Han behøver ikke vågne for at få flasken, han kan sandsynligvis spise den i søvne ...
Jeg håber at du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

