Annonce

Annonce

Svar: Hvad er næste slags overgangsmad?


26. oktober 2009

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Dorthe

Det næste I skal igang med er mad med mere bid i. Det vil sige små brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, men også kogte grøntsager i stykker, godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle og lignende - maden tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad.

Det er vigtigt fortsat at give hende grød og også at supplere med grøntsagsmos frokost og aften, så hun får sit ernæringsbehov dækket. Der sker jo rigtig meget med hende i øjeblikket og hun har stadig brug for at få fedtenergiberiget kosten. Det er altid lettere at tilsætte fedtstof til skemaden ...

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

morgenlur som nu

Formiddag 9.30-10: ½ bolle med smør, ost, frisk blød frugt og/eller frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, torskerogn, makrelguf. Suppleres med godt kogte grøntsager, små stykker frikadelle eller lignende, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Evt. ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 som nu

Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, en lille smule tykmælk med frugtmos eller revne æbler, frisk frugt, vand af kop

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Udgangspunktet bliver mere og mere den mad I andre spise og retter med hakket kød og milde fisketyper som f.eks. laks og rødspætte er rigtig godt.

Ammes og puttes ...


Annonce

... til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig.

Som du kan se indgår der også 4 amninger i min plan, i løbet af de næste uger vil du sandsynligvis kunne begynde at trappe ud af en enkelt amning og nøjes med at give 3 amninger dagligt. Ofte er det amningen om dagen der forsvinder først, men for enkelte fungerer det bedre at spise sen aften eller tidlig morgen over - her må du forsøge dig lidt frem.

Så længe du ammer hende 3-4 gange dagligt, så behøver hun ikke få hverken sødmælk eller mme. Fra 9 måneders alderen kan komælk udgøre en større del af hendes indtag og du kan godt give hende lidt sødmælk af en kop, men det er ikke noget hun skal have, hvis du stadig ammer ...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hun bør ikke få sødmælk af flaske, hvis du er ude og hun skal have mælk, så kan hun enten drikke sødmælk af kop eller få udmalket modermælk eller modermælkserstatning i flasken.

Når du giver hende brødhapsere, så prøv at give hende dem ind i siden af munden, så hun med det samme tygger sammen omkring dem - fremfor ind midt i munden, hvor hun skal bevæge dem med tungen til siden for at tygge og tilbage til svælget for at synke. Og lav dem små, så hun kan kapere det.

Vælg blødt brød, rugbrød uden kerner eller hjemmebagte boller. Giv hende små stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle) som også er blødt for hende og giver hende lidt øvelse og vender hende til fornemmelsen af at have mad i stykker inde i munden.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce