Brev:
Renlig hjemme

Hej Helen.
Ja så er min store dreng blevet renlig, eller dvs. det er han derhjemme. Han har længe sagt til når han havde noget i bleen og tilsidst også når han gjorde det. Dog har vi aldrig kunne få ham på toilettet (eller potte eller lign) så faste tider hvor han sad derude har jo så ikke været praktiseret. De gange vi prøvede sad han og pressede, men sagde hver gang "der kommer ikke noget". Vi har ikke preset ham til at sidde der, men han har tit været med os på toilettet og været meget interesseret i det.
Nå men her i sommer fik han tit lov til at løbe rundt uden tøj, og der kom da også uheld, men han blev ikke ked af det, men det virkede som om han faktisk kunne se hvad der skete når han tissede. Nå men for et par uger siden havde vi taget bleen af ham indenfor, og havde spurgt ham nogle gange og han skulle tisse og pludselig sagde han ja og søreme om der ikke kom noget ud. Han var vildt stolt og meget imponeret. Og pludselig gik det bare stærkt.
Allerede dagen efter løb han selv derud og kravlede op på toilettet og tissede, uden vi havde sagt et ord til ham. det skal siges at han har brug for hjælp til at tage tøjet af. Men da han selv løb derud havde han slet ikke tøj på. Faktisk i løbet af en uge var han helt renlig med både det ene og det andet.
Han vil dog ikke på toilettet hvis han ikke kan mærke der kommer noget, så vi kan ikke praktisere faste tider. men han siger fint til og vi har selvfølgelig også øje på ham og spørger ham engang imellem. Når vi skal på langfart og når han sover har han ble på. De sidste par dage har bleen dog været tør til middagsluren og på længere ture, så han kan nu holde ...
... sig i længere tid.
Det første vi gør, når vi er ude hos folk er at vise ham toilettet og forklare at der kan man også tisse. Nå men vi synes jo det går fantastisk.
Vores problem er at i vuggestuen går det slet ikke. De siger han slet ikke er klar og at han bliver ked af det, når de vil sætte ham på toilettet. Og det skal han jo ikke være overhoved. Så han har nu ble på dernede. Jeg tror det meste bunder i at han ude er en lidt genert og forsigtig dreng især med nye voksne og når man skal på toilettet skal man jo sige det til en voksen og bede om hjælp. Man kan jo ikke selv gå derud, for døren er altid lukket.
Der er så desværre end del sygdom blandt personalet dernede og derfor hele tiden mange nye voksne at forholde sig til og tit er der også perioder med få voksne og mange rigtig små børn. Jeg kan jo godt forstå at de har travlt og måske ikke har tid til at støtte ham, for jeg tror at han bliver usikker og ikke ved hvem han skal sige det til og så skal han lige blive tryg ved de små toiletter de har, så ja han kræver lidt støtte.
Jeg vil ikke have han bliver ked af dernede og får for mange nederlag, så selvfølgelig skal han have ble på. Men jeg synes jo på sigt der skal arbejdes med at han også er renlig dernede, idet han jo klarer det meget meget fint herhjemme.
Mit spørgsmål er så hvordan tror du han opfatter det med den kæmpe forskel der er med at herhjemme går man på toilettet og dernede gør man det bare i bleen. Og hvornår synes du jeg kan tage en snak omkring en plan med dem omkring at øve med ham???
For ja han er lidt forsigtig dreng ude og har brug for lidt støtte.
Med venlig hilsen
en mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.