Svar: Kravle - hvordan?
Kære Basses mor
Det lyder dejligt at I har kunne holde jeres datter hjemme lidt længere tid, jeg håber at I får en god plads til hende næste gang :)
Når børn som din datter rejser sig og begynder at gå med mor eller far i hånden, så er motivationen for pludselig at kravle ikke særligt stor - det er jo lidt sjovere at kunne gå ... Derfor er det en god idé at I ikke går rundt med hende, men prøver at motivere til at kravle i stedet :)
Hun må naturligvis stadig gerne rejse sig ved tingene og gå rundt ved bord, stole osv. hvis hun gør det selv, men I bør ikke rejse hende op og gå med hende i hænderne, hvis hun ikke selv gør det. I skal naturligvis ikke hindre hende i den udvikling hun er igang med, så hvis hun rejser sig og går så lad hende gøre det, men er det jer som rejser hende og går med hende, så prøv at kravle i stedet.
Prøv i stedet at lægge hende så meget på maven som muligt og hjælp hende også gerne op i kravlestilling. Når hun ligger på alle ...
... fire, så sæt dig bag hende og støt hendes fødder med dine knæ. Lad hende ligge på alle fire og rokke frem og tilbage, det er fra rokkende stilling at hun lærer at kravle.
Gyng hende også, jo mere jo bedre. Evt. en babygynge, som hun kan sidde i og gynge frem og tilbage. Lad hende også få luftture, hvor du vender og drejer hende, lad hende slå koldbøtter i din favn osv. Så mere du kan få hende bevæget, vendt og drejet, jo bedre er det for hendes motoriske udvikling.
Og så er der naturligvis også børn som faktisk springer kravlestadiet over og i stedet rejser sig og går ... Det er her vigtigt at man så senere hen er opmærksom på at barnet skal lære at kravle. Det er vigtigt at kunne krydskoordinere sine bevægelser, det har betydning for at de to hjernehalvdele kan arbejde sammen.
Så hvis hun ikke kravler nu, så sker der ikke alverden ved det, det er bare vigtigt at I er opmærksomme på at hun så skal lære det bagefter :)
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

