Annonce

Annonce

Svar: Kontakt og gråd


27. oktober 2009

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Stinna

Det vil være rigtig godt, at du får din sundhedsplejerske til at vurdere Clara kontakt. Hun vil kunne se om kontakten er alderssvarende og forventelig.

Fra dit tidligere brev, ved jeg at Clara er dit andet barn og at du således må have et sammenligningsgrundlag. Måske er det derfor du bliver bekymret - at du oplever at hun reagerer anderledes end storesøster gjorde og jeg synes den bekymring skal tages alvorligt, tal evt. også med lægen omkring det.

Men når det er sagt, så lyder det dog også som om at hun er forholdsvis meget vågen i løbet af dagen og sover stort set hele aftenen og natten. At hun ikke har overskud til at kigge særlig meget på dig eller indgå i en dialog, kan derfor godt handle om at hun om dagen bliver for træt, fordi hun er vågen for længe.

Det vil være helt relevant at du nu begynder at arbejde på at hun sover 3 lure dagligt, en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Alt efter hvor sent den sidste lur ligger vil hun naturligt begynde at gå lidt senere i seng end hun gør lige nu, men det må hun jo også meget gerne.

Du skal arbejde på at hun max er vågen 2 timer af gangen og du skal give hende mad, svøbe hende og evt. putte hende med en sut, når hun skal sove.

En plan kunne se nogenlunde således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover lidt videre

Vågner, dagen begynder, evt. en ekstra lille amning at vågne på, det er helt normalt. smiler, pludrer osv. når hun er vågen og har fået lidt at spise.

Formiddag: Ammes - amningen er evt. delt i to med skiftning og pludren imellem
Svøbes og puttes til formiddagslur

Frokost: Ammes - amningen er igen evt. delt i to med skiftning og pludren imellem
Svøbes og puttes til middagslur

Eftermiddag: Ammes
Svøbes og puttes til dagens 3. lur

Vågner, kigger efter storesøster, far kommer hjem, der er flere aktiviteter her sidst på dagen

Aften: Ammes mere eller mindre efter behov, ofte dier børn meget hyppigt aftenen igennem.

Ammes og puttes til natten

Sen aften: Ammes

Midt nat: Ammes

Som nævnt i mit sidste brev til ...


Annonce

... dig, så kan det godt være nødvendigt med lidt ekstra fokus på amning i øjeblikket. Hvis din mælkeproduktion er lidt nedsat på grund af svampeinfektion, hvilket den ofte vil være, så er det ekstra vigtigt at du sørger for at hun spiser godt og effektivt på et bryst samtidig med at du ammer hende fra begge sider imellem hver lur.

Det er vigtigt at hun bliver fyldt rigtig godt op og med den alder hun har nu, vil det være naturligt at hun ikke altid falder i søvn i forbindelse med amning, men at hun begynder at kunne være lidt vågen og netop snakke med dig. Derfor kan de være en idé at du et par dage, tilbyder hende brystet når hun vågner af en lur, så hun netop har sovet og er mæt nok og derfor har overskud og lyst til at pludre med dig. Men inden hun så skal sove igen, vil hun naturligt have behov for lidt bryst igen, for netop at sove lidt længere tid, vågne op og atter være frisk og parat til snak.

Det er altså en balance imellem at sørge for at hun får søvn, er vågen i max 2 timer og samtidig finde det rette tidspunkt at pludre på, hvilket ofte vil være når hun vågner, har fået lidt mælk og inden hun så atter skal sove igen.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det skal naturligvis også overvejes om hun er ked af det, fordi hun har ondt. Hun er jo en stor pige med en stor fødselsvægt og måske har hun fået ond i nakken, skulderen eller andet i forbindelse med at blive født. Børn der har smerter vil naturligt ikke kunne ligge særlig meget for sig selv og de vil ofte have svært ved at finde overskud til at pludre og have længerevarende kontakt. For dem er det bedste 'bare' at blive båret rundt på, mærke bevægelserne, varmen osv. det som minder om tiden i maven ...

Det kunne være en idé at drøfte med shpl. eller egen læge om hun kan have ondt i f.eks. skuldre eller nakke på grund af fødslen og hendes størrelse.

Jeg tænker altså at der sagtens kan være noget om det du skriver "at hun ikke kan magte at have kontakt" fordi hun enten er træt eller fordi hun måske har ondt ...

Jeg håber at du kan bruge mine tanker lidt videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Colostrum (råmælk)

Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.

Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.

Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...

Læs mere i Babylex

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce