Annonce

Annonce

Brev:

Putte problemer - 4 mdr.


28. oktober 2009

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Putte problemer - 4 mdr.

Hej Helen

Ja så er jeg på banen igen - og igen handler det om at få min søn til at sove om aftenen. Jeg synes det bliver sværere og sværere og vi ved snart ikke hvad vi skal stille op.
Vi får besøg af SP om 2 uger og der vil jeg selvfølgelig snakke med hende om det, men kunne igen igen godt tænke mig at vende det med dig.

Om dagen sover han egentlig ret godt og er for det meste rigtig nem og glad og godt tilpas. Jeg ammer ham fuldt og han tager fint på i vægt. Har dog i en periode på 2 uger givet flaske inden sengetid, da jeg ikke følte jeg havde mælk nok, men nu ammer jeg igen og tilbyder ham flasken efterfølgende bare for at være sikker på at han er mæt og det ikke er derfor han græder sådan (den sidste uge har han dog ikke drukket mere end 10-20 ml så han må jo blive mæt af mit mælk).

Om dagen sover han i barnevognen. Til formiddag sover han ofte mellem 2-3 timer tidspunkt er lidt forskelligt, da det afhænger meget af, hvordan natten er gået og dermed hvornår vi står op hvilket kan svinge en del. Han er som regel vågen 2 - 2 1/2 time mellem hver lur. Det er lidt forskelligt om han får 2 eller 3 lure om dagen - igen kommer det lidt an på hvor sent han vågner fra formiddagsluren og dermed hvornår han puttes til efterniddag. Jeg vil tro at han i gennemsnit sover 4 - 5 timer om dagen oftest fordelt på 2 lure.

Vi begynder natputningen oftest omkring kl 19-19.30 hvor han bliver skiftet, puslet og får nattøj på. Derefter ammer jeg ham i soveværelset og når vi er færdige ligger jeg ham i tremmesengen - synger en sang og siger godnat og så er det ellers det begynder at gå galt. Det tager os ofte flere timer at få ham til at falde i søvn og han græder stort set hele tiden. Dvs. ofte så falder han ikke i søvn før omkring kl ni ti stykker hvor han så har været vågen i 4- 5 timer.

Indimellem kan vi få ham til at falde til ro og han kan være ved at overgive sig mange gange, ...


Annonce

... men vågner ligesom op igen og bliver urolig og ked af det.

Vi har efterhånden prøvet alt - ligge ham ved allerførste træthedstegn, vente lidt, have lyset tændt, lyset slukket, sidde hos ham, tage ham op, spille musik......det veksler hele tiden mellem hvad det er der virker og nogle gange er der faktisk ikke rigtig noget der virker.

Lige nu bruger vi meget den bamse der hedder doo doo bamsen som vi skruer helt op for (lyde som inde fra livmoderen) eller også bruger vi føntørren som vi tænder. Disse lyde kan nogle gange få ham til at falde til ro men ikke altid. Sutten kan vi ikke rigtig bruge han bliver tit sur over at få den i munden.

Vi er efterhånden ret desperate da det snart har stået på i 2 måneder og vi aner efterhånden ikke hvad vi skal gøre. Jeg synes vi prøver at være vedholdende og gøre de samme ting men når det ene ikke virker bliver vi jo nød til at prøve noget nyt - så han bliver jo sikkert også ret forvirret af det.

Hvordan søren lærer vi ham at falde i søvn uden flere timers gråd og uden at skulle stå med føntørren. Det kan lade sig gøre i barnevognen hvor han ofte falder i søvn efter at have trillet med den i 2-10 min. Apropos brug af føntørre og doodoo bamse har vi snakket om at det forhåbentlig ikke skader hans hørelse. Føntørren blæser vi bare ud i rummet med men bamsen står jo lige ved siden af ham i tremmesengen - hvad tænker du om det?

Om natten sover han heller ikke super godt, men det er jo så en helt anden sag. Han er meget urolig og vågner op mange gange i løbet af natten men doo doo bamsen kan ofte få ham til at falde hen igen. Han spiser ca 1 -2 gange om natten hvor han spiser fra begge sider.

Er der nogle sove metoder vi kan gå i gang med at bruge eller hvad tænker du om det?
Han er lige blevet 4 måneder. Kan du ikke sige til hvis du har brug for flere oplysninger.

Igen glæder jeg mig til til at høre fra dig.

Med venlig hilsen.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce