Brev:
MME og motorik / udvikling

Hej Helen.
Mange tak for dit forrige svar:o) Vi har nu fået styr på Victors problem med forstoppelse og madindtag. Vi skiftede fra Nutramigen til Profylac. Samtidig insisterede vi på, at lægen skulle tage problemet alvorligt. Det gjorde han så og har også været god til at følge op på problemerne og foreslå ændringer. Dejligt:o) Han foreslog Movicol, men det virkede desværre ikke. Så vi gik tilbage til laktulose, og nu får Victor 2 ml morgen og aften.
Hans aff. er blød, og nu mosler han kun lidt, når det er på vej ud, og det lader ikke til at gøre ondt. Han har aff. 1-2 gange i døgnet. Vi er lidt nervøse for, at trappe for tidl. ud af laktulosen, da Victor tidl. har været meget følsom overfor ændringer. Vi har indtil videre fjernet 1 ml, men kun ½ ml af gangen, og ventet nogle dage, indtil vi har fjernet den næste ½ ml.
Han øger sit indtag af MME hver uge, hvor han tidl. havde indtaget en uændret mængde i 6 uger (og tog ca. 250 gram på om ugen!!) Han er nu oppe på gennemsnitligt 850-900 ml om ugen. Ifølge vores egen vægt, er han oppe på 6,7 kg. Han er en meget lang dreng skal lige siges. Ved fødslen var han 55 cm og vejede 4100 gram og 2 mdr. gammel, var han 65 cm lang og vejede 6 kg. Han har indtil videre taget 1 kg på om måneden.
Jeg vil gerne vide, hvor længe Victor skal have Profylac? Hvilket mærke, tror du vil egne sig til ham, når engang han skal skifte? Vi er lidt bange for at maven skal gå i hårdknude igen, når han om en måneds tid skal introduceres til fast føde.
Derudover har jeg nogle spørgsmål om hans motoriske udvikling:
Victor er en meget aktiv og livlig dreng, som bevæger arme og ben meget. Han er 12 uger gammel og vil gerne opleve en masse (og helst ikke sove, suk!) Han har i et stykke tid forsøgt at trille, og i går trillede han første gang fra ryg til mave. Desværre var den underste arm i klemme, og han røg kort tid efter tilbage på ryggen igen til hans store skuffelse. Men er det okay, at han ikke kan ...
... trille fra mave til ryg? Han har gjort det nogle gange med ikke bevidst. Han bliver også vred og skælder ud, hvis jeg forsøger at trille ham fra mave til ryg, og han stemmer imod med albuerne.
Han har længe støttet på albuerne, når han ligger på maven, men nu er han begyndt at løfte benene fra underlaget og den ene arm. Hvorfor gør han det?
Jeg er begyndt at lege lidt "vildere" lege med ham. Jeg svinger bl.a. ham i et lagen og er også begyndt at løfte ham lige så stille op, med hovedet nedad så han kigger... - ja jeg ville ønske det var på mig, men han har travlt med at kigge rundt og spænder også lidt i ryggen, så han svajer, mens han hænger med hovedet nedad. Sidstnævnte får ham til at smile, med at svinge i lagnet ved jeg ikke, om han kan lide. Jeg er lidt nervøs for at gøre ham bange, men jeg vil samtidig gerne udfordre ham lidt. Vil han græde, hvis det er for voldsomt? Han ligger bare og kigger med store øjne.
Når han sidder på mit skød, vil han ikke lægges tilbage i min arm og hvile, med mindre han er meget træt eller lige vågnet. Han trækker sin overkrop frem, så han sidder rigtig op og faktisk lidt foroverbøjet, så jeg kun støtter ryggen lidt og ikke holder hovedet. Hovedet dingler ikke. Må han det, eller er det for hårdt for hans ryg? Og hvor længe må han sidde der?
Han vil gerne stå og "hoppe" på mit skød. Har fået at vide, at det kan gøre ham kalvknæet, så skal jeg undgå det? Synes det lyder ulogisk, for jeg lader ham jo selv styre, om han står eller sidder.
Han sutter utroligt meget på sine hænder, og rækker også ud efter legetøj, der hænger over ham, og har enkelte gange fået fat. Men han griber ikke ud efter legetøj, som jeg rækker ham eller som ligger ved siden af ham. Hvornår begynder han at tage fat i legetøjet?
Kan du anbefale en bog, hvor barnets fysiske og psykiske udvikling er beskrevet godt?
Så er jeg vist også tømt for spørgsmål i dag:o)
På forhånd tak for dit svar.
Med venlig hilsen
Mette.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder