Svar: Håndtering af separationsangst?
Kære bekymrede mor
Det er helt naturligt at børn omkring 1års alderen har en periode med separationsangst.
Jeg ved ikke hvordan din dreng er motorisk, men der kunne godt være en sammenhæng her. Hvis han ikke går omkring endnu og hører til de børn der sidder meget, så virker det naturligvis voldsomt på ham at sidde på gulvet sammen med en masse børn, der pilker hen over gulvet, hiver fat i ham for at komme op, græder, skriger osv.
Samtidig er han stadig så lille at han ikke forstår hvor du bliver af, når han ikke kan se dig. Han kan ikke forholde sig til tid, han kan ikke engang forholde sig til at du går ind i et andet lokale, han har det lidt sådan at når du er væk, så føler han sig forladt og alene.
Det er en stor omvæltning for mange børn at starte institution og jeg har hørt at der engang blev lavet en undersøgelse på børn i USA som skulle starte i pasningsordning. Undersøgelsen viste at deres stresshormoner var stærkt forhøjet i et par måneder, at det således var en enormt stor stressfaktor for børn at skulle passes ude.
Et eller andet sted kan man jo godt forstå det. Vi kan jo, når vi starter på et nyt arbejde, godt føle os usikre i starten, men vi kan i det mindste spørge os for, når vi er i tvivl. Det kan små børn ikke, de placeres bare i en helt ny verden, fremmede voksne, fremmede børn, helt nye rutiner, nye vaner, nye dufte, nye stemmer, nyt nyt nyt - det er klart at de reagerer og at det virker voldsomt.
Alt dette er de naturligvis opmærksomme på i institutionen, eller det bør de i hvert fald være opmærksomme på og en af de ting man bør gøre, er at sørge for at der er en fast pædagog tilknyttet jeres søn. Det er vigtigt at du afleverer ham i favnen på en bestemt, og at hun i en periode er den der tager sig af ham. Det er hende der vinker farvel sammen med ham, det er hende der trøster ham, hende han sidder på skødet hos, hende der hjælper ham med tøj, bleskiftning, mad, putter ham osv. osv.
Det er meget vigtigt at der ...
... ligesom er en gennemgående figur, hvor du afleverer ham i favnen på hende og signalerer "Nu går jeg, så passer xx på dig" så han mærker at det synes du er okay, du overdrager ham i hendes varetægt og er tryg ved det.
Hvis han er fuldstændig knust over bare at komme ind i institutionen, så skulle du måske overveje om du kan være der en dag eller to sammen med ham, så han får lov til at mærke at stedet er okay, fordi han kan gøre det fra mors (eller fars) trygge favn. Husk på at han spejler sig i jer og tydeligt mærker hvordan I har det med det, så hvis han oplever at I er rolige der, nyder at spise sammen med de andre, leger på gulvet og i det hele taget slapper af og bare er der og er som I plejer at være, så vil han også blive mere rolig og tage det mere afslappet. Et par dage sammen med ham kan derfor være givet godt ud.
Men så bliver det jo hverdag igen og han skal være der alene og ud over den faste kontaktpædagog, så vil det være rigtig godt at han har en puttebamse, sutteklud eller lignende med hjemmefra. Det vil også være en rigtig god idé med et lille fotoalbum med billeder af jer og jer sammen med ham og nogle af tingene derhjemme, så pædagogen kan kigge på billederne sammen med ham og tale med ham om at mor og far kommer igen. At I ikke er forsvundet, men kommer igen.
Og så er det super vigtigt at I lige nu giver ham masser af opmærksomhed og nærhed og ikke stiller alt for store krav til ham. Det er helt rigtigt det I gør, med ikke at lade ham passe af andre og lade ham møde verden fra jeres trygge favn. Jeg plejer at sige at man ligesom skal fylde barnets "forældre-depot" op, så barnet har noget at tære af, når det er ladt alene :)
Håber I kan bruge dette lidt videre og at der her er lidt nye idéer at arbejde med. Hvis ovenstående ikke hjælper og han bare er dybt ulykkelig, så kan man naturligvis overveje om han skal være et andet sted ... Han skal jo helst ikke græde i flere måneder :(
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!