Brev:
Vågner grædende

Hej Helen
Tusind tak for dit sidste svar - det beroligede og bekræftede på en god måde.
Nu er vi dog landet i en ny undren: Den sidste uges tid er vores lille dreng på 6,5 måned begyndt at vågne grædende mange gange i løbet af aftenen. Er det blot dagens tanker/input, der skal bearbejdes, og vi må blot blive ved med at trøste ham, eller kan vi gøre noget andet og mere?
Han er en stor dreng og har hele tiden været med motorisk. Han kan sidde uden problemer, han kryber baglæns og drejer rundt om sin egen akse. Ruller ikke så meget mere, andet end i søvne i sin seng. Han pludrer meget og variereret. Og så er han helt usandsynlig morsyg i øjeblikket - piver hele tiden, vil være på mig, men når han er det, vil han alligevel ikke være der og kaster sig efter legetøjet. Far kan gå an for det meste, men mor dur altid.
I øjeblikket svinger han også meget ift hvor meget føde han indtager. Nogle dage ryger der meget indenbords, andre dage næsten intet. Dette bekymrer jeg mig nu ikke så meget om - han regulerer vel selv, alt efter hvor sulten han er.
Vi tumler og leger og synger og danser hver dag. Vi er også ude hver dag og gå tur, både så han kan opleve og så han kan sove.
Han er - præcis som du skrev i sidste mail - begyndt mere og mere at springe powernappen over, ...
... så når vi når til puttetid om aftenen, er han ofte meget træt. Når han begynder at gnide øjne, får han nattøj på og vi leger lidt i vores seng, inden han får amning, sange og vuggen og bliver lagt. Han ligger ofte og snakker lidt for sig selv, før han falder i søvn. I øjeblikket kalder han, når han er færdig med at snakke, og jeg går ind og sidder hos ham med hænderne på ham, til han kan sove.
Og så sover han max 1 time før han vågner grædende. En af os går ind til ham og her sker en af følgende ting:
1) Vi kan vende ham i sengen og han falder i søvn med det samme,
2) Han vil ikke vendes og græder mere og mere, indtil vi tager ham op. Lige så snart han er i vores arme, falder han i søvn, og vi lægger ham ned igen.
3) Han vil ikke vendes, vi tager ham op og han græder og græder i 10-15 minutter (hvilket er MEGET for ham) og vi synger, vugger, schhhh'er og intet synes at virke, før han pludselig falder i søvn igen. Når han sover igen, går der måske 30 minutter og så starter vi forfra, og sådan kører aftenen indtil omkring kl. 22-23, så falder der ro over ham, og han tager et langt stræk.
I nat vågnede han dog så mellem 2 og 4 også med 5-15 minutters mellemrum og kunne ikke finde ro.
Hvad sker der? Og kan vi gøre andet, end det vi gør?
Mange hilsner
AH
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.