Svar: Mad nok og flasker om natten?
Kære Alexanders mor
Hvor er det dejligt at høre at det hele går så godt og jeg håber I nyder tiden med bedsteforældrene først i DK og derefter i Italien - jeg er i hvert fald sikker på at de nyder det :)
Planen for dagen ser umiddelbart rigtig fin og fornuftig ud og ligner jo meget de dagsplaner jeg normalt laver til denne alder. Det eneste jeg måske godt kunne tænke mig, var lidt mere mad i stykker, mad med lidt mere bid i som måske kunne fastholde Alexanders interesse lidt mere. Han er jo en aktiv dreng og er rigtig godt igang motorisk, så måske handler protesten om at sidde i høj stol mere om at han ikke gider blive madet, men hellere vil spise selv ...
Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:
Morgen 7.30-8: Øllebrød eller havregrød, vand eller mælk af kop.
Må også meget gerne tilbydes lidt boller med smør, ost, måske lidt marmelade eller frugtmos på her, frugt eller bær i stykker.
Formiddagslur som nu, sover 45-60 minutter
Frokost 11.30-12: Brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg som nu. Meget gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, torskerogn eller hvad du nu kan få. Suppleres derudover med kogte pastaskruer, små stykker frikadelle, stykker af farsbrød eller lignende, kogte grøntsager som f.eks. kogte ærter, majs, gulerod, en kartoffelbåd osv. Må også meget gerne få rejer og muslinger og kan derudover evt. suppleres med grøntsagsmos alt efter hvor meget han spiser af det andet. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur, sover som nu
Eftermiddag 16: En lille portion neutral yoghurt med lidt müsli (uden honning og chokolade), frugtmos, revne æbler, banan eller lignende, frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør, ost osv. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad - risretter, pastaretter f.eks. lasagne, pasta bolognaise (farmor må kunne lave noget rigtig lækkert), kød, fisk af forskellig slags, grøntsager, sovs osv. Det er vigtigt at der her serveres mad i stykker, som han selv kan spise og ved siden af suppleres med mos, som du hjælper med. Vand af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød inden sengetid
Puttes til natten ca kl. 19.30-20 med en flaske
Sen aften eller nat: Tilbydes flaske, når han viser behov
Jeg får lidt på fornemmelsen at flasken kl. 24 måske kan springes over eller flyttes ...
... lidt og at det måske er den rytme I skal arbejde lidt på nu. Du skriver at han omkring midnat tilbydes flasken imens han sover og alligevel vågner han ofte kl. 02-03 og vil gerne have flaske igen.
Mit forslag gå ud på at I prøver at undvære flasken kl 24 og lader ham sove og så i stedet giver ham en flaske, når han selv vågner op og viser behov. Det kunne tænkes at han så herefter ville have lettere ved at sove videre igen. På den måde vil flaskerne også ligge passende i forhold til at han stadig har plads nok i maven til den rigtige mad om dagen.
Du kan også gøre det at I bibeholder flasken kl. 24 og så trapper flaskerne resten af natten ud, så han får flasken til at begynde med men så indholdet/mængden han tilbydes bliver mindre og mindre og han så tilsidst helt kan undvære. Samtidig skal han så også lære at sove uden flaske og med noget andet.
Det er nemlig næste vigtige ting du skal overveje - afhængigheden af flasken for at sove. Det er meget vigtigt at han får sine flasker og får sit behov for mælk og væske dækket, men han bør ikke falde i søvn med flasken i munden. I skal arbejde på at få ham puttet inden han falder i søvn, så han forbinder noget andet end flasken med at skulle overgive sig til søvnen. I stedet kan han puttes med en klud, beroligende ord, kærtegn osv. og det vil så også kunne hjælpe ham om natten når han vågner der.
Udviklingen spiller naturligt også ind og der er lidt separationsfase inde over her, som du også er opmærksom på. Derfor skal du naturligvis give ham den kontakt og nærhed han har brug for, men det er ikke det samme som flasken. Hvis du oplever at han er afhængig af flasken, så er det du må give ham den men med mindre og mindre mælk og altså sætte noget andet i stedet, så han lærer at undvære flasken og nyde den nye måde at finde ro på.
I 10 måneders alderen vil mange børn begynde at kunne nøjes med 2 flasker dagligt (=400ml) og de vil ofte ligge aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen - og hos jer kunne det godt lyde som om at sidste løsning var den bedste. Næste gang er det således flasken om dagen der ryger først. Flasken sen aften eller meget tidlig morgen (04) vil normalt ikke påvirke indtaget af morgenmad.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

