Svar: Jeg er så træt ....
Kære Christine
Tak for dit brev og din tiltro til mig :)
For mig at se, så handler Lauras protest mod at overgive sig til søvnen om aftenen om, at hun sover forholdsvis meget om dagen. Og for mig at se, så handler hendes opvågninger om natten om at der lige nu udviklingsmæssigt sker meget med hende - der er altså tale om to forskellige ting hos jer.
Du fortæller at Laura ofte sover 2 x 2½ time + ½ times powernap om dagen. Det vil sige ca 5½ times søvn i løbet af dagen. Samtidig puttes hun kl. ca 19-19.30 og sover til næste morgen tidlig kl. 7 ... Altså en nattesøvn på 11½-12 timer. Det svarer reelt til at hun skulle sove 16-17 timer i døgnet ...
De fleste børn vil i 6 måneders alderen sove 14½ time i døgnet gennemsnitlig - det vil ofte være fordelt sådan at barnet sover 11 timer om natten og 3½-4 timer om dagen samlet. Derfor handler en stor del af jeres søvnproblemer altså om at du forventer lidt for meget af Laurapigen :)
Mit umiddelbare forslag er at du forsøger at springe powernappen om eftermiddagen over, hvis hun sover 2½ times middagslur så burde hun ikke behøve sove igen inden aftensmaden, så skal du måske i stedet arbejde på at hun sover sin middagslur en lille smule senere end hun gør lige nu.
Mit forslag til dagen ser nu således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur 9.30-10
Frokost 12: Bondebrød som du er begyndt på og som hun er rigtig glad for, suppleret med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30, tidspunktet ...
... afhænger af hvor sent hun står op af sin formiddagslur
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden og evt. en flaske
Powernappen springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes igen lidt agurk, brød og lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig
Som du kan se indgår der i denne plan 5-6 flasker dagligt + en masse skemad. Derudover kun to lure dagligt, powernappen springes over og det skulle gerne gøre det lettere for Laura at sove om aftenen :)
Uroen om natten handler som sagt om udvikling og at der sker meget med hende motorisk lige nu. Hun har derfor brug for din hjælp til at skifte stilling og det hjælper hende at mærke at du er der, hun falder til ro når hun mærker dine hænder på sin krop osv. Det er helt okay at gøre dette i en periode, der er tale om en fase. Det du skal være opmærksom på er at du ikke begynder at give hende sutten hver gang hun vågner, da I så meget let kommer ind i en rytme, hvor hun vågner fordi hun forventer at du kommer med sutten ... Så prøv om du kan lulle hende i søvn uden alt for meget hjælp om natten.
Prøv også nogle gange at trække tiden lidt og se om hun selv kan komme videre i søvnen. Netop fordi der sker meget med hende lige nu så drømmer hun også meget. Det betyder at hun kan vågne op, småklynke, smaske, virke søgende osv. og det sker i drømme. Det er ikke fordi hun behøver komme op eller fordi hun skal have mælk, det er vigtigt bare at hjælpe hende videre i søvnen eller lige se om hun selv kan klare det :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

