Svar: Problemer med tandbørstningen
Kære Marcus' mor
Tak for dine pæne ord til mig og stort tillykke med 1 års dagen, det er en stor dag og ja, - tiden flyver alt for hurtigt :) Nu forstår man pludselig bedsteforældrene der førhen altid klappede en på hovedet og sagde "hvor bliver du dog stor" ...:)
Jeg tror alle forældre oplever at deres barn på et eller andet tidspunkt protesterer over at få børstet tænder og ofte handler det om at få brudt selve situationen.
Det kan man for det første gøre ved at få andre til at gøre det, som I f.eks. har gjort med bedsteforældrene - her accepterer han det jo fint (den lille bandit! :o)). Men da de ikke er her altid, så må man bryde situationen på en anden måde.
Det kan f.eks. være at børste tænderne i køkkenet ved vasken, eller i sofaen imens han ligger ned eller hvad I nu kan finde på. Det kan være en idé at lade ham sidde foran et ...
... spejl så han kan se hvad det er man laver, prøve selv, se mor og far børste tænder osv.
Det kan også være en idé at sidde med ham på skødet, holde ham fast (uden overgreb) og så synge en 'børstetænder-sang' og vugge ham lidt imens.
Det er en god idé at skifte til en anden tandbørste f.eks. forsøge med en elektrisk fordi den siger en sjov lyd og kilder på tænderne (synes nogle børn..) og det er også fint at forsøge med lidt børnevenlig tandpasta som du allerede har prøvet.
Det er okay at du giver tandbørstningen lidt pause, fokuser mest på at de skal være rene om aftenen, det er jo begrænset hvor meget skidt der kommer på dem i nattens løb. Så få dem børstet bedst om aftenen og fjern fokus lidt fra det om morgenen, så det ikke bliver traumatisk for ham og så I kan få lov igen ...
Håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger

