Svar: Amning og sovevaner?
Kære Malthes mor
Det er altid lettest at stoppe amning, hvis både mor og barn er enige om det og det lyder som om at jeres behov er lidt forskellige lige der ... Der er dog intet i vejen for at du stopper amning og sætter noget andet i stedet, nu hvor Malthe er knap 1 år gammel og der er jo forskellige måder at gøre dette på.
Man kan vælge at tage en kold tyrker, sige "Nu er det slut!" fra den ene dag til den anden, evt. lade far tage over, putte ham i egen seng og lidt have holdningen, at 'hvis han kan sove uden bryst om dagen, så kan han også om aftenen ...'
MEN, man kan jo også vælge at gøre det lidt mere humant og anerkende at han lige nu ikke bliver ammet, fordi han har brug for mælken (du oplever jo at der ikke er noget særlig mælk at komme efter), men fordi han har brug for nærheden, trygheden, mærke at du er der og så gøre tingene lidt i etaper.
Du kunne her lægge dig med ham, give ham masser af tryghed, nærhed, kærtegne ham osv. og i starten kunne du tilbyde ham brystet som du plejer, men lirke brystvorten ud af munden på ham så han ikke sutter sig i søvn, men lærer at overgive sig til søvnen uden denne afhængighed. Samtidig med dette skal du så sætte noget andet i stedet. Det kunne f.eks. ...
... være at ligge sammen med ham i sengen, putte tæt og så synge en sang for ham eller ligge og kigge i en lille billedebog og fortælle ham en lille historie.
Når han finder ro ved dette ritual og er tryg ved den form, så er næste skridt at han flyttes til sin egen seng og ritualet følger med. Mælketåren kan han få af en kop, han sidder på dit skød eller ligger i sin seng og du læser din historie og taler lidt med ham præcis som da I lå i din seng. Han får en bamse han kan putte med, du er der for ham, du beroliger og betrygger og han lærer stille og roligt at overgive sig til søvnen ved dette og uden amning. Faktisk vil du sikkert overraskes over hvor hurtigt han kan glemme amning ...
Du skal være opmærksom på at de fleste børn først omkring 16 måneders alderen begynder at være bevidste om at forældrene stadig er der, selvom de er ude af syne. Indtil da føler mange børn sig forladt, når man går og vil naturligt protestere højt, hvis de puttes i en seng, kommer væk fra den trygge favn og man så går. Så at tage tingene lidt i etaper og betrygge barnet hele vejen igennem er en rigtig god idé.
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, det er super flot så langt I allerede er nået - stort skulderklap for det :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

