Svar: Utryg ved fremmede
Kære Tvillingemor
Alle børn vil i alderen 0-2 år i perioder have det man kalder separationsangst. Det er perioder, hvor de tydeligt har det bedst i deres forældres favn og helst ser verden an på afstand. Det er fuldstændig normalt og tegn på at barnet udvikler sig sundt og i god retning.
Hos mange børn oplever man en sådan periode første gang i 4 måneders alderen og det hænger sammen med at børn netop i denne alder, begynder at opfatte mere og mere af verden. De har rumfornemmelse, skelner tydeligt imellem hvorvidt de er ude eller hjemme, de kan godt skelne imellem hvorvidt de er i favn hos mor eller hos en fremmed og derfor vægrer de sig naturligt mod nye ting, nye steder, fremmede personer - også bedsteforældre, selvom I ser hinanden tit, så er børnene ikke knyttet til bedsteforældrene på samme måde som de er knyttet til jer forældre ...
... :)
Når I er nogen steder, eller har gæster (for det må I naturligvis gerne have), så er det vigtigt at I ikke presse børnene til at have kontakt med andre før de er klar. Det er vigtigt at de lige får lov til at se andre, stedet, hele situationen lidt an og føler sig trygge ved det der sker.
Når I mærker at de føler sig utrygge, bliver urolige osv. så skal I tage dem op, berolige dem og lade dem mærke verden fra jeres trygge favn. Jeres børn har brug for at se folk lidt an og det skal de have lov til. Jo mere de får lov til at studere verden på afstand, spejle sig i jer - mærker efter "hvordan reagerer mor og far på det her ... nå, de virker rolige, så kan jeg også være rolig" - jo stærkere bliver de og jo mere tør de stille og roligt bevæge sig ud i verden på egen hånd.
Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

