Svar: Frustreret og afvisende
Kære Mutte
Det er helt rigtigt at børn i din datters alder og faktisk helt op i 3 års alderen får det der hedder frustrationsanfald. Det er helt naturligt og en del af deres udvikling og det er ikke noget du som udgangspunkt skal være ekstra bekymret omkring, det er ikke fordi din datter fejler noget, at der er noget galt med hende, snarere tværtimod, så lyder det du fortæller som noget de fleste forældre vil opleve ...
Derfor er det naturligvis også ekstra frustrerende, hvis dagplejer giver udtryk for bekymring, men som du skriver, så handler det nok mere om at dagplejer naturligt også bliver frustreret, hun føler det er svært at give jeres datter den opmærksomhed som hun nok behøver, når hun også har andre børn at tage sig af ...
Når børn græder og er frustrerede, så er deres krop i ubalance og der kører en masse stresshormoner rundt i kroppen. Barnet vil slet ikke kunne kontrollere sig selv, det vil ofte reagerer med gråd, skrig og høje lyde og vil samtidig også reagerer med fysiske ting - sparke, slå, smide sig på gulvet, vride sig og nogle gange faktisk trække sig og gå som du oplever.
Det er forståelse, omsorg, kærlighed og trøst der skal få barnet tilbage i balance. Det er vigtigt at man forstår, at barnet ikke kan gøre for det, at det ikke handler om at barnet er uartigt, men om at barnets hjerne endnu ikke er i stand til at danne de forbindelser der er nødvendige for at bevare roen. Derfor er det vigtigt at man kan rumme barnet og viser barnet, at selvom barnet har svært ved at håndtere kaos, så er man som voksen fuldstændig rolig ved situationen. Man giver udtryk for stor fysisk ro, for verbal ro "sssååå, lille skat, ssåååå" og man tager det ikke personligt.
Det er meget vigtigt at man ikke siger "hold så op med at være så hysterisk" eller lignende, men at man i stedet er lydhør, fordi jo mere man lytter og er tilstede for barnet, jo mere vil man regulere barnets aktiveringssystemer og stille og roligt dannes de vigtige forbindelser i hjernen.
Du har naturligvis ret i at barnet gerne en gang imellem må få at vide at "Nu er det vist godt igen" og legen kan fortsætte, så barnet ikke holdes fast i at græde unødigt længe, hvis hun reelt er stoppet ... Men det er vigtigt at man siger det sødt og stadig anerkender hende.
Når hun går, så er det sandsynligvis for at få lidt samling på sig selv, det kan vi andre jo også have behov for. Det er helt okay, det er bare vigtigt at man opholder sig i nærheden og gør sig tilgængelig. Det er okay at give hende en pause, og så gå hen til hende efter ...
... nogle minutter og møde hende stille og roligt "hej skat, du blev bare så ked af det ..." og sætte sig ned, lade hende kravle op på skødet hvis hun vil og evt. invitere hende "kommer du ikke her op på mit skød, kom skat" så man der får holdt om hende, vugget hende lidt og hjulpet hende til at finde balance igen.
Du har ret i at måden vi møder vores børn på har stor betydning for hvordan de fremover lærer at tackle frustrationer og ting der i livet går dem imod. Hjernen tilpasser sig det miljø, som barnet befinder sig i og det betyder, at hvis et barn har f.eks. tyranniserende forældre, så vil barnet vokse op med en hjerne som har udviklet større vagtsomhed, forhøjede aggressions- eller frygtreaktioner og lignende. Hvor et barn der vokser op med forældre som lytter, trøster, omfavner osv. vil danne forbindelser i hjernen som på sigt hjælper barnet med at håndtere stress, beherske vrede, være venlig, deltagende osv.
Derfor er det ikke helt ligegyldigt hvordan man reagerer og om man reagerer, men det er stadig normalt at børn reagerer med at græde og blive voldsomt frustreret. Det er i princippet ikke deres frustrationsanfald der sætter spor i dem, det er måden vi forældre og voksne tackler deres anfald på.
Det betyder naturligvis ikke at man ikke gerne må sætte grænser, skælde ud, når det er nødvendigt. Barnet har også brug for faste rammer, det giver tryghed at kende til reglerne.
Forældre og børn påvirker naturligt hinanden og måden man opdrager på kan også spille ind. Nogle forældre har meget svært ved at sætte grænser og stiller meget få krav til barnet. Forældrene er meget inkonsekvente og det opmuntrer ofte barnet til at handle meget impulsivt.
Andre forældre er modsat meget autoritære, de lægger stor vægt på at barnet er lydig og hører efter. De er meget hurtige til at straffe barnet, hvis det ikke gør som forældrene siger.
Og så kan man også være en 'Myndig forældre', hvor man sætter klare grænser for barnets opførsel. Hvor man anerkender barnets lyst til at udforske og til at prøve grænser, men hvor man samtidig forklarer barnet hvorfor der er regler og hvorfor de skal overholdes.
Måske er dagplejer og I forskellige på netop dette punkt, måske opdrager I forskelligt og det er derfor frustrationen opstår ... Det lyder dog som om at du har meget godt fat i hvad det handler om og allerede har læst en del om hvordan du skal tackle de frustrationsanfald din datter får :)
Jeg håber at mine tanker her hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke med dem begge.
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire