Brev:
Energisk lille dreng

Kære Helen.
Min søn er efterhånden ved at være 16 mdr. Han er en glad og sød lille fyr med massere af mod på livet. Han går i dagpleje og er også rigtig glad for dette.
Rent motorisk er han begyndt at gå uden støtte her i løbet af den sidste måned, forinden har han kravlet siden han var ca 11 mdr.
Min spørgsmål eller nærmere frustration går på hans kæmpe store energi. Fra morgen til aften, selvfølgelig afbrudt af formiddag og eftermiddagslur, er han igang. Han skal undersøge alt, kravle op på alt og pille alt ud af skuffer.
Jeg har egentlig aldrig tænkt dette som et problem tidligere, indtil ældre familiemedlemmer har kommenteret hans store mængde energi. Herefter følger kommentarer om, at sådan har de andre små børn i familien da aldrig været - eller vores børn har aldrig gået i skuffer eller taget ting fra hylderne.
Herefter har jeg tænkt over det, og blevet helt i tvivl om det er normalt, også lidt ked af det. Han kan kan godt sidde nogle minutter og lege med en traktor eller nogle klodser - men så er han videre til det næste. Han har ikke tid til at sidde stille og læse bog eller lignende. Han er en meget social dreng der godt kan lide fysisk kontakt, skal altid lige hen og putte 2 sek og så er han videre. ...
...
En masse tanker som jeg som ny mor kan blive helt frustreret af.
En anden ting der fylder lidt er det med at sætte grænser. Han har nogle skuffer i køkkenet som er hans med lidt legetøj og køkkenting han må lege med. Resten af skufferne må han ikke være i, hvilket vi holder meget fast på. Men han åbner dem alligevel. Vi siger bestemt nej og flytter ham og opmuntrer ham til at lege med noget andet. Dette accepterer han under lidt protester, men efter et øjeblik er han ved skuffen igen. Andre gange kigger han drilsk på os og griner, mens han langsomt gør det han ikke må.
Vi bliver ved med at sige nej - men når det er ved at være sengetid så er man bare træt. Jeg er bange for, at der bliver for mange nej'er i løbet af en dag og derved en negativ stemning. Vi bruger meget tid på at sidde på gulvet og lege med ham, men mest når vi skal lave mad eller lignende så laver han "unoder". Det er mest herhjemme han er sådan, når vi er ude, forstår han for det meste et nej.
Et sidste spørgsmål; hvornår begynder børn at lege rigtig sammen og ikke bare ved siden af hinanden??
En masse rodede tanker som var rare at få ned - håber du har nogle svar på det hele.
Tak for en virkelig god brevkasse.
Med venig hilsen
Henriette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.