Annonce

Annonce

Svar: Siger MIG i stedet for JEG


5. november 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Gitte

Det er helt normalt at børn i 2-3 års alderen siger "mig vil" eller "mig bad" i stedet for at sige f.eks. "jeg vil gerne i bad". De kan også sige "dig synge", hvis han f.eks. vil have du skal synge en sang for ham.

Omkring 3 års alderen, som din dreng er i nu, vil ordforrådet blive større og barnet bruger sætninger der er længere end 2-3 ord. Han vil også være godt igang med at eksperimentere med sproget og øve de lidt mere grammatiske regler og dette udbygges naturligt i takt med at han bliver ældre.

Det vil således være helt naturligt at han med den alder han har nu, begynder at finde ud af at det hedder "jeg" i stedet for "mig" og du må naturligvis godt hjælpe ham med dette. Men det er stadig vigtigt at du ikke presser ham - han taler så godt han kan og det er vigtigt at bibeholde lysten til at tale.

Derfor er det en god idé, hvis du kan udtale ord, gentage sætninger osv. så han kan høre, hvordan det egentlig skal lyde. Ikke som kritik eller rettelse, men mere som en gentagelse, så han ...


Annonce

... hører at du forstår hvad han siger, men samtidig også hører, hvordan det siges rigtigt.

Det vil også være rigtig godt at låne små bøger, hvor I taler om forskellige ting. Så du får brugt ord på flere forskellig måde. Det kan f.eks. være at tale om hvad tøj pigen i bogen har bog, hvad han har på og hvad du har på. Pigen har, Christian har, Mor har, jeg har osv. så han får hørt disse ord og måden at bruge sproget på flere gange.

Læs også historier og spil lidt skuespil, lav nogle lege, hvor 'jeg' fremhæves naturligt, f.eks. "Jeg vil blæse dit hus omkuld" eller "nu kommer jeg og æder dig", hvor jeg'et overdrives lidt ekstra.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

De fleste børn vil lære det inden de er ca 4 år, hvis de ikke har lært det der, så kan man gå ind og lave lidt specielle sproglige øvelser/træning med barnet, så det er på plads inden skolestart. Men lige nu er det fint at læse, synge, lege osv. med ham og på den måde prøve at få det på plads helt naturligt.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke!

Rigtig god weekend:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce