Svar: Desperat efter søvn efter arbejdsstart
Kære mor til 2
Børn i dine børns alder har brug for fast sengetid og rutiner og ritualer. For din datters vedkommende vil det være rigtig godt at du forsøger at holde en fast plan for dagen. Det lyder som om at hun lige nu veksler rigtig meget - nogle dage sover hun formiddagslur, andre dage kun en lur og alt efter hvordan dagen er forløbet sover hun så senere eller tidligere om aftenen eller vågner senere eller tidligere om morgenen...
En fast struktur på dagen - og det gælder uanset om det er hverdag eller weekend, vil være rigtig godt og fornuftigt. Hvis hun allerede nu er i stand til at springe formiddagsluren over, så lad hende gøre det. Hvis hun har brug for den så lad hende sove - men sørg for at hun ikke sover mere end max 2½ time i løbet af dagen.
Børns søvnbehov er forskelligt og din datter hører til de børn der ikke har et meget stort sovehjerte. Måske er det lige tidligt nok at du putter hende, hvis hun allerede puttes kl. 19-19.30 - det kunne være at I skulle arbejde på at putte begge børn omkring kl. 20 ...
Når din datter vågner kl 04-50 så tilbyde hende lidt vand at drikke og prøv at få hende til at sove igen. Det er mange timer hun der har sovet og det er naturligt hvis hun er tørstig. På sigt kan hun evt. få en drypfri kop i sengen, så kan hun selv tage lidt vand når og hvis hun vågner ...
Mit råd i forhold til hende er altså en fast rytme, for dagen uanset om det er hverdag eller weekend og være opmærksom på at hun ikke skal sove meget, for hun hører måske til dem, der ikke har det helt store søvnbehov, så 2-2½ times søvn om ...
... dagen og ca 10-11 timer om natten, det vil være helt perfekt. Det vil sige sove måske små 13 timer i døgnet ... :)
Med hensyn til jeres dreng, så vil børn i hans alder ofte begynde at være lidt bange for mørke og bange for små dyr. De vågner, kan have næsten mareridt lignende drømme og de kan også have rigtig svært ved at overgive sig til søvnen om aftenen og lade roen falde over dem.
Hvor jeres datter stadig er så lille, at hun ikke forstår at I er i stuen, når hun ligger i sin seng og derfor føler sig forladt, så er jeres dreng så gammel nu, at han er meget bevidst og det at sove og skulle sige godnat til jer, er for ham det samme som at skulle opgive/undvære kontakten med jer, det hyggelige det nære og det vil han naturligt godt kunne protestere lidt imod.
Samtidig vil han naturligt i kraft at sin alder have lidt forskellig angst og uro, når han skal sove og det er vigtigt at I giver han den tid han behøver, sætter jer på sengekanten og viser forståelse for hvordan han har det, betrygger og beroliger og hjælper ham med at få bearbejdet nogle af alle sine oplevelser, så hans lille hoved ikke er fyldt med tanker når han skal sove. Ingen af os kan sove, hvis tankerne flyver rundt.
Tag evt. en madras ind på gulvet i soveværelset, så han ikke behøver sove i jeres seng men stadig kan komme ind og få tryghed, når han vågner om natten og er ked af det. Det kan være lettere at komme fra en madras tilbage til egen seng og så sover du også selv bedre på denne måde :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

