Annonce

Annonce

Brev:

Soveritualer


5. november 2009

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Soveritualer

Kære Helen.

Ja så fandt jeg også vej til din inspirerende brevkasse. Mine spørgsmål omhandler søvn og putteritualer.

En lille kort forhistorie. Min datter har fra hun var 3 uger til hun var ca. 7 mdr. sovet igennem de fleste nætter. Efter 7 mdr. alderen begynder natamningen at tage til og hun vågner mange gange hver nat og skriger hvis hun ikke bliver ammet. Vi prøver at synge, tilbyde vand osv men kun brystet hjælper.

Da hun er 9 mdr. beslutter vi at stoppe med at amme om natten og det resultere i 3 nætter med meget gråd hvor vi går oppe med hende meget af nætten og hører noget stille musik, da det var det eneste der kunne hjælpe lidt.

Nu er hun 11 mdr. og sover nogenlunde. Det vil sige hun vågner en del gange om natten og græder lidt med falder i søvn når vi siger shhh men hun vågner altid ca. midt på natten og er meget frisk og står i sin seng og griner. Hvis vi ikke tager hende op begynder hun at græde og det er næsten umuligt at trøste hende igen. Tror hun er ekstra ked af det fordi hun stadigvæk er træt.

Hvis vi tager hende over i sengen vil hun lege og hopper og møver rundt. Vi har mange gange givet hende en sutteflaske for at få hende til at falde til ro, da det ikke hjælper at ignorere hende. Hun gider dog ikke ret tit have sutteflasken mere og nu hvor jeg ikke ammer mere ved jeg ikke, hvordan vi får hende til at falde i søvn igen. ...


Annonce

... Er det dumt at give hende flaske om natten? (Jeg ammer stadig lidt om dagen)

Hun bliver meget ked af det hvis vi ligger hende ned også selvom det er mellem os og sammen med hendes bamse. Nogle gange kan vi kun trøste hende ved at gå rundt i lejligheden eller hvis hun får lov til at amme igen. Det skal lige siges at hun sover i sin egen seng i vores soveværelse.

Hun kommer oftest i seng ved mellem 20-21 tiden og sover til omkring 7.30, så det er ikke fordi hun bliver puttet for tidligt og hun spiser også ok, så jeg tror heller ikke det er sult, der vækker hende. Hvad kan vi gøre, når hun bliver så ked af det også selvom hun bliver puttet med sin bamse?

Om dagen er jeg lige begyndt kun at kan putte hende en gang om dagen så hun sover fra 12.30- 15.00. Jeg har ikke været så god til at have faste sovetidspunkter, da jeg synes det er svært når man laver forskellige ting om dagen. Kan det have noget med det at gøre hun vågner om natten?

Et sidste spørgsmål, jeg mangler et godt putteritual om dagen da hun er vant til at ligge i barnevognen og blive kørt i søvn men da det pga årstiden ofte er meget blæsende og regnvejr mangler jeg et råd til hvordan jeg får hende til at falde i søvn indenfor om dagen og gør det noget hun nogle gange sover inde og andre gange ude?

Håber du kan finde hoved og hale i mine spørgsmål.

Mange hilsner fra
en ellers glad mor.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce