Svar: Soveritualer
Kære ellers glade mor
Der er ingen tvivl om at din datters søvn om dagen påvirker hendes søvn (eller mangel på samme) om natten og derfor er det rigtig godt at du netop har lavet lidt ændringer der ...
De fleste børn vil i din datters alder have behov for at sove 2½ time i løbet af dagen og ca 11 timer om natten. Det svarer til ca 13½ time i døgnet. Nogle børn sover lidt mindre, andre lidt mere - det er et gennemsnitligt tal.
Det passer meget fint med det du fortæller nu, at hun bliver puttes ca kl. 20.30-21 og sover til kl. 7.30 om morgenen - og at du nu er begyndt at ændre på søvnen om dagen, så hun nu sover ca 2½ times middagslur. Da I netop er begyndt med denne ændring, så tænker jeg at det må give en virkning i løbet af de næste dage / få uger. Første skridt har du altså allerede taget og det er godt.
Der sker ikke noget ved at din datter nogle dage sover inde og andre dage sover ude. Det vil dog ofte være lettere for hende at sove ude, hvis hun er vant til det og glad for sin barnevogn, hvor de kræver lidt ekstra indsats fra din side at putte hende inde om dagen - så vil hun hellere lege osv. :)
Du kan putte hende i egen seng om dagen og bruge samme ritual som om aftenen. F.eks. sætte dig ved siden af hendes seng, læse lidt for hende, synge lidt for hende og alt efter hvordan hun har det, så kan du overveje om du behøver sidde der, eller om du kan gå til og fra. Det passer ofte med et interval på 3 minutter.
Fast sovetidspunkt om dagen er en rigtig god idé, hvis hendes søvn om dagen ...
... ligger for sent, så vil den naturligt 'æde' af nattesøvnen. Det kan den gøre på flere måder - enten ved at barnet ikke er til at drive i seng om aftenen, eller ved at barnet står alt for tidligt op eller den tredie mulighed - at barnet vågner midt på natten og er rigtig glad og i hopla og hellere vil lege end at sove. Man ser nogle gange at børn der sover middagslur f.eks. kl. 15 vågner om natten kl. 03. Der er altså en sammenhæng mellem deres søvn kl. 15 og deres opvågning kl 03 ...
Så det er en rigtig god idé, hvis du kan forsøge at holde en fast middagslur på et nogenlunde fast tidspunkt og sørge for at luren ikke ligger for sent på dagen. Ligesom hun heller ikke må sove dagen væk.
Du kan også vælge at lægge dig sammen med hende om dagen, for at få hende rolig og få hende til at overgive sig til søvnen. Hvis du bruger denne metode, så er der dog en risiko for at hun også vil foretrække at du lægger dig sammen med hende om aftenen ...
Flaske og amning skal til at trappes ud, det vil være fint hvis hun kun får mælk 1-2 gange dagligt og det vil være rigtig godt, hvis det gøres uafhængigt af at skulle sove. Det er fint at du ammer hende eller giver hende en flaske inden hun puttes, men det er vigtigt at hun ikke falder i søvn med bryst eller flaske i munden, men registrerer hvor hun bliver lagt og dermed forbinder sin seng med stedet hun skal sove og ikke er afhængig af bryst, flaske eller favn for at kunne falde i søvn.
Jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

