Svar: Mad efter sygdom - 2 år, 9 mdr.
Hej med jer
Det lyder som om at det har været en slem omgang jeres datter har været igennem, hvis hun har tabt et kg - det er jo en del for så lille en pige ... Derfor er det naturligvis rigtig godt at I er opmærksomme på at hun skal have god og nærende mad nu og det er rigtig vigtigt at I har fokus på især fedt og proteiner.
Når I giver hende mælk vil det være rigtig godt, hvis I kunne give hende sødmælk eller letmælk - det samme gælder, når I vælger surmælksprodukter, så vælg noget med en fedtprocent på 1,5-3,5%.
Det er vigtigt at I giver hende forskellige former for fedtstof og især at I har fokus på indtag af fisk. Der er i fisk rigtig gode og vigtige fedtstoffer og de fede fisk er især laks, sild og makrel. Men også andre fisketyper er sunde og gode og det vil være rigtig godt, hvis I kunne give hende fisk næsten dagligt og varierer mellem de forskellige typer. Som pålæg kan hun få makrel, tun, torskerogn eller lignende der er til at smøre på brøddet og hun må også meget gerne få laks, rødspættefilet, rejer, muslinger osv. Jo mere jo bedre.
Vælg fede ostetyper til hende, så hun får lidt ekstra den vej igennem, brug smør/plantemargarine på brøddet og lav sovs til aftensmaden. Giv hende gerne dyppelse som remoulade, mayonnaise, dressing eller lignende det er helt okay og kan gøre det lidt mere spændende at spise rigtig mad fremfor slik og søde sager.
Giv hende protein, det er vigtigt for væksten. Du kan lave en proteindrik selv:
Opskrift på proteindrik:
1 spsk. kvark 5%
4 spsk. frugt/bær eller du kan bruge juice
1/2 spsk. sukker
1/2 dl. piskefløde
3 dl. kærnemælk
Kvark, frugten/juice og lidt af kærnemælken blendes og sies. Herefter tilsættes resten af ingredienserne og drikken piskes godt. Serveres kold.
Som du kan se så er der kærnemælk i opskriften, - dette anbefales normalt ikke til børn under 3 år, men din datter er jo 33 måneder nu, så det skønner jeg er okay - der er jo også fedt i form af fløde, så det går nok ...
Proteiner findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din datter spise disse ting også. Hun må f.eks. gerne få hårdkogt æg og hun må også gerne få omelet og lignende.
Giv hende ikke saftevand, kage, is og unødigt søde fødevarer. Det hæver hendes blodsukker og fjerner appetitten og lyst til anden og mere sufficient mad.
Giv hende mange små måltider i løbet af en dag, så hun ikke føler stor sult (så er lysten til det usunde større), men så hun dagen igennem får lidt og tit.
Bag boller til hende, som ...
... hun kan få som mellemmåltid, bag evt. nogle pølsehorn, det vil hun måske også synes er dejligt en gang imellem.
Her kommer opskrifter på lidt forskellige muligheder:
Grahamsboller:
DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel
350-400g hvedemel
1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.
DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist. De er velegnede til frysning.
Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.
-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel - mere hvis du gerne vil kunne ælte dejen helt.
Det hele æltes. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
-----------------------------
Børn på din datters alder kan som sagt også godt lidt f.eks. pølsehorn eller horn med smør. Det er nok en af de 'federe' opskrifter på brød:
100 g smør
1½ dl mælk
1 æg
50 g gær
400 g hvedemel (ca. 7 dl)
½ tsk groft salt
1 tsk sukker
Smørret smeltes, mælk, æg og gær piskes ud heri. Mel, salt og sukker tilsættes og det hele æltes godt igennem. Derefter deles dejen i 2 dele, og hver del rulles ud i en cirkel, som deles i 8 trekanter der rulles til horn fra den brede ende. Hornene hæver ca. 10 min., pensles med sammenpisket æg og bages midt i ovnen ca. 12 min. ved 225°. Opskriften er fra Karolines Køkken.
Hvis du vil lave dem til pølsehorn, så kommer du en pølse (eller et stykke af en pølse) på hver trekant du har skåret, inden du ruller dem sammen til horn.
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

