Svar: Maveproblemer, sover dårligt både nat og dag
Kære Susanne
Man er begyndt at interessere sig mere og mere for hvorfor nogle børn har problemer med maven i de første måneder og årsagerne er naturligvis mange. Men en af de ting man i øjeblikket er meget opmærksom på at tarmfloraen og dens betydning.
Man ved at det tager ca 2 år at etablere en god tarmflora og at vi har den flora derefter resten af vores liv. Spædbarnets tarmflora bliver dannet allerede ved fødslen og man ved at børn der fødes vaginalt naturligt vil få en god tarmflora med fra deres mor, simpelthen på grund af skedens mikrobiologi. Hvorimod børn der er født ved kejsersnit ikke får samme bakterier med fra starten og derfor kan have flere problemer med maven ...
Da det er første gang du skriver til mig, så ved jeg ikke om du har født vaginalt eller ved kejsersnit - men en forklaring kunne måske ligge her ...
Under alle omstændigheder, så er det ganske fornuftigt at give jeres dreng Nutramigen eller Profylac for at se om det er problemer med at tåle mælkeprotein han har. Det er helt okay at komme sukker i for at få ham til at drikke det - modermælk er også meget sødt! Et alternativ, kan være at købe NAN HA, det smager bedre og har delvist hydrolycerede proteiner. Det betyder at det har en delvis ...
... forebyggende effekt over for allergi og samtidig virker det godt mod hård mave. Men er der tale om rigtig mælkeallergi, så er det altså Nutramigen eller Profylac der anbefales, har han ikke mælkeallergi men måske intolerans overfor mælkeprotein, så kan NAN HA måske godt være bedre for jer.
Effekten af Nutramigen eller Profylac ses normalt i løbet af ganske få dage.
Det vil også være helt relevant at overveje at give ham mælkesyrebakterier, for at se om det kan gøre noget godt for hans tarmsystem. Det findes i visse modermælkserstatninger og i visse grødtyper, når I skal igang med skemaden - det kaldes ofte for probiotica og prebiotica.
Man kan dog også købe det i flydende form - Bifiform minidråber og I kan prøve at tale med jeres læge om dette, når han ikke er ældre end han er, så synes jeg det er en god idé at få lægen ind over :)
I kan overveje om I skal prøve at skifte til en anden type flaske, hvor sutten er mere elastisk eller beregnet til børn med kolik - der er nemlig stor forskel på flaskesutter og det kan have stor betydning, hvis barnet spiser af en flaske, hvor det får forholdsvis meget luft med ned sammen med mælken ...
Jeg håber at mine tanker her hjælper jer lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

