Svar: Madrytme
Kære M
Det er en meget fin plan for dagen du har lige nu og det lyder også som om at det fungerer godt :)
De 600-700ml mme dagligt alt incl er rigtig fint og jeg vil anbefale dig at bibeholde dette lidt endnu. Jeg synes derfor ikke du skal gå ind og erstatte nogen af flaskerne på nuværende tidspunkt med grød eller mos.
I stedet kan du supplere og give variation ved at tilbyde mere og mere rigtig mad, mad med bid i, mad der tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Det er her rigtig fint at du allerede er begyndt med rugbrødshapsere og du må gerne variere den smørbare pålæg ekstra, ved f.eks. at bruge smørbart fiskepålæg. Det kan være makrel, tun, torskerogn, sildepostej eller lignende.
Grøntsagsmos skal han fortsat have og det er fint at supplere med mos fra glas. Du må gerne begynde at give ham ris, det giver også mere bid til mosen og du må også gerne give ham pasta. Det du skal være opmærksom på med pasta er at de fleste pastatyper er lavet med hvede og indeholder derfor gluten. Han må gerne få det med den alder han har, men skal naturligvis ikke kun spise pasta :) ...
...
Hvis du laver retter som lasagne, pasta med kødsovs, boller i karry eller lignende, hvor der er hakket kød og sovs med i retten, så kan han sagtens tilbydes dette.
Hans uro om natten skyldes sandsynligvis at han er begyndt at bruge sig selv lidt mere fysisk. Han får sig lagt i nogle stillinger som han endnu ikke mestrer at komme væk fra og vågner op fordi han har brug for stillingsskift og hjælp til at komme videre i søvnen. Han drømmer måske også mere lidt i øjeblikket, fordi han udvikler sig meget og er mere og mere opmærksom på verden omkring sig.
Prøv om du kan undgå at putte sutten i munden på ham hver gang han vågner, men se om du kan putte ham med en klud eller lignende, som giver ham tryghed men som ikke betyder at den skal være i munden for at sove. Han vil naturligt tabe sutten når han sover og kroppens muskler slapper af og det er en rigtig dum vane at få lært ham kun at sove med sutten i munden. Så risikerer du at ligge med det ene ben ud af sengen for at give sut hver time - de næste mange måneder frem ...
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

