Svar: Nægter flasken
Kære "gråhårede" mor til verdens dejligste dreng :)
Når vi anbefaler at børn i 6 måneders alderen fortsat tilbydes flaske mange gange dagligt, så handler det ikke kun om at give barnet mælk, men også om at sikre barnet væske nok. Hans væskebehov er nemlig stort og han vil ganske givet ikke kunne drikke nok af en kop, når han ikke er ældre ... :(
Jeg kan ikke se ud af dit brev, hvad din dreng vejer, men de fleste børn vil have behov for mellem 800-1000ml mælk i døgnet på den mængde væske de kan drikke af en kop. Det er altså rigtig meget. Det er vigtigt at han får min. 400ml mme dagligt, for at få sit jernbehov dækket, får han ikke dette skal du give ham fuld dosis jern ved siden af, ligesom hvis han blev ammet. Det vil være rigtig godt, hvis du kan få mindst 600-750ml mme i ham dagligt, så kan du undvære jerntilskud og du sikrer ham også den kalk osv. han har brug for til sine knogler osv. Der er børn som trives med kun 500ml mme i døgnet og optager næringen fra dette super godt og det er fint, men det er ikke det man som udgangspunkt skal stræbe efter, da det ikke kun handler om at indtage mælk, men netop handler om også at få væske nok :)
At han et par dage får betydeligt mindre end dette sker der ikke noget ved, med det er vigtigt at du har fokus på at han kan have brug for både jern og kalktilskud, hvis han allerede nu vælger mme fra.
Du skriver dog at din dreng ikke har noget imod at drikke mme af kop og der indgår jo også mme i maden. Spørgsmålet er derfor om det er smagen af mme han ikke kan lide eller hvad det handler om. Han kan jo godt lide din hjemmelavede vælling i flasken om aftenen ...? Spørgsmålet er derfor hvad du tror vil kunne lykkes bedst hos jer. Hvis han kan lide kold mme af kop, kan han måske også lide kold mme af flaske ...?
Kunne det tænkes at en flaske 4 gange dagligt ville være tilstrækkeligt til at dækkes hans behov for mælk? Og han så ved siden af ville kunne dække sit væskebehov ved at drikke vand af kop? Kunne det tænkes at han drak både mme og vand af kop og måske fik både mme og vand af flaske? Måske vil han godt acceptere flasken, hvis der er vand i den og en flaske vand dagligt, ville jo have stor ...
... betydning for hans væskeindtag.
Du må derfor prøve at regne lidt på, hvor meget du kan få i ham af både vand og mælk og hvordan du kan sammensætte dagen, så han får begge dele, da han har brug for begge dele :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, f.eks. en appelsinbåd eller lignende.
Flaske og puttes til formiddagslur ca kl 10, sover en lille times tid
11.30: Grøntsagsmos som stille og roligt begynder at indeholde kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl. 12.30, sover ca. 2 timer
Eftermiddag 15.30-16: Flaske
Sover sin 3. lur, som ofte er dagens korteste lur
Aften 18: Grøntsagsmos, igen begyndes med kød eller fisk, udgangspunkt i jeres mad, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 20.30
Sen aften 24: Flaske, som spises mere eller mindre i søvne.
Som du kan se har jeg lavet denne plan med 5 flasker og der er fortsat plads til 3 måltider skemad. Det er vigtigt at skemaden og flaskerne gives uafhængigt af hinanden og hvis du følger denne plan så går der ofte 3-4 timer imellem at han tilbydes flaske, man må formode at han med dette interval og med tilbud om skemad, naturligt må føle lidt tørst og behov for at drikke flaske inden han så puttes til lur.
Hvis han afviser en af flaskerne så er det okay, men jeg synes han bør få min. 4 flasker i døgnet ... Hvis du ikke kan få ham til at drikke den mængde mælk og væske han har behov for, så må du drøfte med lægen, hvordan du skal forholde dig.
Det er fint at han er glad for skemad og får næring den vej, men det er samtidig vigtigt at skemaden ikke fylder så meget, at det fjerner lysten til mælk = væske. Det kan godt være at han kan spise 2 dl. grød eller mos, hvis du giver ham det, men så må du holde igen. Det er langt bedre at han kun tilbydes 3/4-1 dl. grød eller mos af gangen og så tager imod sin flaske end at han spiser 1½-2 dl. grød og mos og afviser flasken.
Jeg håber at mine tanker og planen for dagen hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke.
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

