Svar: Vitaminer - ekstra tilskud
Kære Rikke
Normalt vil en almindelig børne-multivitamin pille være nok ved siden af den daglige kost. Selvom din datter ikke er den store frugt og grøntsagsspiser, så får hun jo både frugt og grøntsager og også kød og fisk.
Du har dog ret i at D-vitamin er noget af det vi får meget lidt af når det er vinter, mørkt og vi opholder os mere inde end ude. Det er jo især via sollys at vi får d-vitamin. Men også især fisk indeholder meget D-vitamin og derudover også selen og de vigtige omega-3 fedtsyrer. Det kan derfor være en god idé at medtænke især fisk i din datters indtag af mad (og i dit eget indtag for den sags skyld) og meget gerne næste dagligt. Netop også på denne årstid, da f.eks. selen styrker kroppens immunforsvar.
Det kan være til frokost, hvor hun f.eks. kan få tun, makrel, torskerogn, sild, sildepostej, rejer, muslinger og lignende. Det er også til aften, hvor I kan lave laks, fiskefilet, rødspætter osv.
Grøntsager kan serveres både rå som råkost og kogte. Mange børn i din datters alder kan bedre lidt råkost end de kan lide kogte grøntsager og du kan lave f.eks. gulerod, blandet med spidskål og lidt æble. Ligesom du kan lave grøntsagsstænger og evt. lidt dressing, som hun kan dyppe stængerne i - det at kunne 'dyppe' kan gøre det mere interessant at spise grøntsagsstængerne :)
Du kan naturligvis også med den ...
... alder din datter har vælge at købe et kosttilskud, som f.eks. biostrath, fiskeolie eller lignende. Men, ifølge Sundhedsstyrelsen er kosttilskud normalt unødvendige for mindre børn og da der ikke er kontrol med dem er det svært at vide, hvad de reelt indeholder og hvad effekt de har. Det er ikke tilladt i DK at markedsføre kosttilskud som havende en forebyggende eller helbredende virkning og hvis producenter hævder at produktet styrker kroppen er det således i strid med levnedsmiddellovgivningen.
Der er ingen tvivl om at fiskeolie er super godt, men det er bedst, hvis det kommer til kroppen i form af fisk som en del af maden. Fiskeolie er normalt fuldstændig renset og er således uden selen, jod, d-vitamin osv. som man får når man spiser fisk - det er altså ren omega-3 man får, hvilket også er godt - men 'hele pakken' er bedre, hvis du forstår hvad jeg mener :)
Så mit råd til dig er at du forsøger at få din datter til at spise så varieret som muligt over flere dage, forsøger at få hende til at spise fisk af forskellige slags. Og så må du naturligvis gerne supplere hende med en mulitvitamintablet ved siden af og mener du at hun har brug for yderligere, så må du naturligvis også gerne give hende det ... men måske er det slet ikke nødvendigt :)
Lidt tanker frem og tilbage, håber det hjælper dig lidt på vej. Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder

