Svar: Kost og allergi
Kære Mona
Det lyder som en udmærket idé at begynde med lidt skemad, som jeres sundhedsplejerske også har anbefalet jer. Det vil dog være en god idé hvis du kunne bibeholde samme tilbud om mme som din dreng får nu, så skemad bliver noget ekstra og ikke sættes i stedet for :)
En plan kunne se således ud:
Tidlig morgen 04.30: Flaske og sover videre
Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: En lille smule grød, max ½ dl. vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Flaske
Sover sin 3. lur
Aften 19-19.30: Flaske og puttes til natten
Sen aften 23: Flaske og sover videre som nu
Som du kan se har jeg lavet denne plan med samme flasker og tidspunkter som du har angivet og supplerer så med lidt grød til frokost. Det er en god idé at starte om dagen, når det så fungerer, så kan du give lidt grød eller mos om aftenen.
I forhold til allergi, så er det sådan at der efter 4 måneders alderen ikke er dokumentation for speciel diæt til barnet. Børn der er i risiko for at udvikle allergi kan altså fra 4 måneders alderen tilbydes almindelig erstatning og kan starte med almindelig grød og mos som alle andre børn.
Jeg ved ikke hvad slags erstatning du giver, men hvis du giver de almindelige typer som Nan, Hipp, Allomin og Babymælk, så kan du roligt gå igang med skemaden og bruge den type mælk i den hjemmelavede grød og mos. Hvis du giver Nutramigen eller Profylac, så kan du en overgang godt bruge dette i grøden for at se hvordan din dreng reagerer, men stille og roligt udskiftes special erstatningen med almindelig erstatning og vil således også være det du bruger i madlavning.
Du kan naturligvis også købe færdiglavet børnemad og starte med det, hvis du synes det ...
... er lettere. Her kan du vælge et produkt som du selv tilsætter mælk, fordi du så igen har mulighed for at give noget som han er vant til at få og dermed lette overgangen til anden mad. Modsat, så er din dreng måske så træt af smagen af mme, at han vil være lykkelig for at du tilbyder ham en ny type :)
I forhold til introduktion af fødevarer til børn der er allergidisponeret, så skriver sundhedsstyrelsen: "Der er ikke videnskabeligt grundlag for at fraråde såkaldt 'højallergene' fødeemner som fx æg, fisk, skaldyr, bælgfrugter, citrusfrugter,
nødder og jordbær. Men nogle af disse frugter kan på grund af saftens syre virke lokalirriterende. Det foreslås, at disse fødeemner introduceres et ad gangen i små mængder, når barnet er kommet godt i gang med overgangskosten". Citat, Anbefalinger for Spædbarnets ernæring, sst. 2005.
Der er således ikke grund til at du holder din dreng på speciel diæt, jeg vil derimod anbefale dig at du starter stille og roligt ud med lidt grød af ris, majs, hirse, boghvede eller quinoa og ser hvad han siger til det. Giv ham ganske lidt i starten ikke mere end 3-4 skefulde af gangen, giv ham gerne det samme i 3-5 dage før du skifter til noget andet, så han lige vender sig til det.
Med hensyn til hans børneeksem, så er det jo rigtig svært at vide hvad dette skyldes - om det er mælken, husdyr, vaskepulver eller andet han evt. reagerer på. Nogen gange finder man slet ikke årsagen til børneeksem ... Man kan godt prikteste ham for at se om der er noget i omgivelserne han ikke tåler, men når han ikke er ældre end han er, så vil man ikke kunne regne helt med testen. Du kan dog prøve at tale med lægen om den mulighed :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to

