Annonce

Annonce

Brev:

Plan for natten?


14. november 2009

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Plan for natten?

Kære Helen.

Åhh, hjælp...!!! Håber du vil hjælpe mig med at lave en plan for natten, så jeg ikke skal være sådan i tvivl og frustreret?

Jonathan er 7 måneder nu, han vejer 10 kg. spiser godt (fire måltider om dagen) og jeg ammer stadig (4 gange om dagen). Han kravler, rejser sig og er i det hele taget meget fysisk aktiv og elsker at tumle rundt. Han er glad, skæg og rolig. Han sover fint om dagen, to lange lure i barnevognen.

Nå, men så kommer vi til nætterne. Indtil for fire dage siden, ammede jeg hver anden time natten igennem og gav sut nogle gange hver time, han kom tit op på armen for at falde til ro osv. Meget uholdbart i længden. Derfor tog jeg også en beslutning om, at han skal blive i sin seng når han er lagt og max. ammes midnat og tidlig morgen. Den første aftenen tog det en time at putte ham, jeg var hos ham hele tiden, og aede ham på hovedet, når han havde brug for det. Han græd meget, virkede ikke ulykkelig, nærmere vred på mig, rejste sig op, så snart han var lagt, jeg lagde ham ned igen, han rejste sig, jeg lagde ham osv. Til sidst sov han. Puh ha! Han sov til midnat, havde tisset igennem så jeg måtte have ham op, ammede derefter og han sov til kl. 5 om morgenen. Fantastisk. Ikke noget med sut.

Næste nat det samme, bortset fra at han stort set ikke græd, da han blev puttet, men han tissede også igennem ved midnat, jeg opdagede det dog af en eller anden grund, først da jeg havde ammet, derfor tænkte jeg: han skal ikke ammes igen men blive i sin seng. Han skreg i 2 1/2 time, hvor jeg hele tiden prøvede at lægge ham, men han rejste sig konstant op. Til sidst opgav jeg, meget frustreret, følte det hele var spildt, og ammede ham, så sov han til kl 7 om morgenen. Natten efter forsvinder hen i tåger, men jeg tror den gik ret fint, to amninger, ingen våd ble, dog var han vist vågen en ...


Annonce

... times tid på et tidspunkt.

Men i nat var det helt til hest: Han blev puttet kl 20, efter 1/2 gråd, vågnede kl. 22, gråd i 1 1/2 time hvorefter jeg ammede, vågnede kl 2 og var vågen til 4.30, hvor jeg til sidst ammede ham i søvn, vågende kl 7.

Hvad skal jeg stille op??? Er det ikke helt tosset med alt den gråd om natten, ingen af os får jo sovet på den måde. Er jeg for svag ikke at holde ud? Lærer jeg ham, at hvis bare ham bliver ved kommer han op til sidst? Eller skal jeg hellere tage ham op, gå med ham på armen og få ham til at sove på den måde, indtil han vender sig til ikke at få mælk? Jeg har dog en fornemmelse af, at han ikke er særlig afhængig af mælken, det er bare noget jeg bruger, når jeg bliver for desperat.

Jeg orker ikke at bruge alt for mange nætter med ham på armen, det holder min ryg ikke til, men hvis det er det, der skal til, gør jeg det gerne. Lige nu føles det bare forkert det jeg gør. Det mest positive er vel, at jeg slet ikke behøver at give ham sut mere i løbet af natten, det vil sige: mens jeg forsøger at få ham til at sove, jo, men ikke mens han sover, så når han sover, sover han. Det er godt. Og han er begyndt selv at vende sig og så sove videre. Det har jeg da opnået. Nå, men hvad tænker du om det???

Inden jeg begyndte på det her, for fire dage siden, har jeg i en måneds tid forsøgt at amme ham/vugge ham på armen til han falder i søvn og så lægge ham inden han er helt sovende, så han mærker han bliver lagt og på den måde registrerer at han falder i søvn i sin seng. I håbet om på sigt at lære ham at sove i den i længere stræk. Det har vist ikke rigtigt haft nogen effekt, derfor tyede jeg til denne mere "hårde" linie.

Skal jeg bare fortsætte? Skal jeg sætte en tidsgrænse for hvor længe han må græde om natten? Eller har du andre gode ideer?

Kærlig hilsen
Stine.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce