Svar: Morgenmad - 8 mdr.
Kære glade tvillingemor
Jeg synes det umiddelbart ville være rigtig godt, hvis dine børn nu kunne begynde med lidt mere rigtig mad i stedet for mælk morgen og formiddag ... De skal naturligvis have deres mælkebehov dækket, men i en alder af 8 måneder er det også rigtig vigtigt at få dem igang med mere rigtig mad, mad med bid i og mad der skal tygges ...
Sundhedsstyrelsen taler faktisk om at der netop i denne alder er et vindue, som man skal søge at udnytte: "Fra 7 måneders alderen skal maden gradvist gøres grovere, idet der synes at være et 'kritisk vindue' i 7-8 måneders alderen, hvor barnet lettere accepterer en ny smag og konsistens, specielt tyggemad" (Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005).
Det betyder ikke at jeres børn ikke længere skal have skemad, men at de skal have mere og mere familiemad, mad som tager udgangspunkt i den mad I spiser og du må meget gerne give dem mad som smager af noget og som appellerer i farver og udseende.
Når jeg ser på planen så består den mest af skemad som øllebrød, grøntsagsmos og yoghurt og så flaskerne - og jeg vil gerne have meget mere bid ind i planen.
En dagsplan kunne se således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Formiddagslur - hvis de har brug for flaske inden, så hold mængden nede på 100-150ml så der er plads til frokost.
Frokost 13: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, makrel, tun, torskerogn eller lignende. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop
Puttes til lur som nu ca 15-15.30, fint at de ikke sover mere end 1 time. Al søvn der ligger efter dette tidspunkt 'æder' af nattesøvnen ... Måske har de brug for en flaske inden, igen holdes mængden nede på ca 100ml
Sen eftermiddag 16.30-17: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt i hånden, evt. lidt tykmælk med lidt ...
... rugbrødsdrys, revne æbler, banan eller lignende, vand af kop.
Aften 19.00-19.30: Aftensmad og udgangspunktet er den mad I andre spiser, helt almindelige børnevenlige retter, gerne retter med sovs og hakket kød og milde fisketyper. Det kan være f.eks. pasta med kødsovs, lasagne, risotto, boller i karry, laks, fiskefilet osv. Det er vigtigt at det får noget mad i bidder og noget der er moset - f.eks. kartofler moses med lidt sovs og stykker af frikadelle gives ved siden af. Hvad mad I nu spiser, hvor I bor. Vand af kop.
Bad
Puttes til natten ca 20.30-21 med en flaske som nu
Sen aften 24: evt. flaske og sover til næste morgen tidlig.
De fleste børn vil i denne alder trives godt med flaske 3 gange dagligt og ofte vil de ligge tidlig morgen (05) aften (20) og sen aften (24) sådan er det ikke hos jer - dine børn sover igennem uden flaske om natten og det er jo sådan set helt fint, men det er modsat også meget længe at skulle vente på en flaske = væske, hvis man har sovet så længe og det kan godt være derfor at de fravælger grød og helst vil have flaske om morgenen.
Man kan derfor overveje om de skal have en flaske sen aften simpelthen for at de ikke skal blive for tørstige om morgenen. Man kan også overveje om du evt. skulle tilbyde dem en flaske tidlig morgen, hvis de alligevel der vågner og har brug for sut og skal lulles til ro ... og så kan man naturligvis overveje om du i stedet er nødt til at bibeholde en lille flaske før formiddagslur, og evt. også før middagslur. Dine børn har jo det man kalder for en sen søvnfase, hvor dagen starter sent og de går sent i seng. Det er helt okay, rytmen du beskriver er fin men det kan gøre at dagen bliver meget lang og at de derfor har brug for at få lidt mælk midt på dagen også. Det er så bare vigtigt at du ikke giver dem for meget, for mælken må ikke tage pladsen væk fra den egentlige mad :)
Jeg håber at du kan bruge ovenstående plan og tanker lidt videre, fortsat held og lykke med dem begge.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

