Annonce

Annonce

Brev:

Latter og motorik


16. november 2009

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Latter og motorik

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse, som jeg mange gange har besøgt og fået svar på mine spørgsmål.

Jeg er mor til en dejlig datter på 9 mdr. Jeg er (måske uden grund?) en smule bekymret – min datter griner ikke. Hun kan til nød komme med et forsigtigt ”he he”, men har dog et par gange grinet sådan lidt mere ”rigtigt”. Der gik også lang tid, før hun kom i gang med at smile, men det gør hun nu hele tiden. Men grine det vil hun bare ikke.

Min mand og jeg har prøvet ALT. Vi tumler med hende, slår kolbøtter, gynger, synger, danser, kilder, gøgler, leger, svømmer og prøver alt muligt, for vi må da kunne få hende til at grine. Hun virker på ingen måder utilfreds med at blive tumlet med, og spræller ivrigt med benene og smiler både med munden og øjnene, når der er noget, hun godt kan li. Hun er en nem og mild pige, som er veltilpas.

Hun er utrolig nysgerrig og følger interesseret med i alt, hvad der foregår omkring hende. Hun sover rigtig godt både om dagen (tre lure) og om natten, og hun spiser fire måltider om dagen med god appetit.

Motorisk er hun ikke så langt fremme. Hun har først lige lært at sidde, men kan dog ikke selv komme op i siddende stilling og tager ikke fra med hænderne, når hun mister balancen. Hun kravler heller ikke, men drejer rundt efter legetøjet, når hun ligger på maven. Hun virker efter min vurdering lidt doven, for hun gør ikke de store forsøg på at bevæge sig rundt på nye måder. Hun triller også kun den ene vej fra ryg til mave, og gør meget sjældent et forsøg på at trille den anden vej. Hun står dog rigtig godt og rankt.

Hun er dygtig med hænderne og har et fint pincetgreb og undersøger det, hun sidder med i hænderne for alle detaljer. Hun sidder ...


Annonce

... i sin stol ved bordet og tager små hapsere med hænderne og fører dem fint op og ind i munden.

Min datter havde også en lang periode, hvor hun ikke pludrede. Det er hun startet på igen, og jeg tror hendes udvikling her er nogenlunde alderssvarende.

Vi har, fra hun var helt lille, været opmærksom på at lægge hende på maven, tumle med hende osv., netop for at styrke hende motorisk. I de første tre måneder havde hun kolik, og jeg var derfor meget opmærksom på, at vi som familie fik fred og ro, at hun ikke blev overstimuleret, men at vi stille og rolig fik hverdagen til at fungere på hendes præmisser. Min datter har bortset fra kolikken ikke været syg, så det kan ikke forklare hendes udvikling. Men trods kolik synes jeg, hun kom godt fra start.

Hun var hurtig til selv at holde hovedet og kunne trille fra ryg til mave, da hun var knap fire måneder Men så er det, som om, at udviklingen er gået langsomt siden da. Vores sundhedsplejerske mener, at nedsat hørelse kan påvirke motorikken, og vi har derfor for nylig været ved ørelægen for at få hendes hørelse tjekket. Desværre kunne høreprøven ikke tages, da hun blev meget ked af det. Men lægens vurdering var alligevel, at hørelsen ikke fejler noget, hvilket også er vores egen vurdering.

Det var en lang udredning af min datters motoriske udvikling, som jeg ikke ved om har betydning for den manglende latter. Jeg tænker, at det at grine er et skridt i den psykiske udvikling, men ved ikke rigtig, om det også kan hænge sammen med det motoriske?

Det allervigtigste for mig, er at give min datter en god start, og håber meget, der er noget, jeg kan gøre for at hjælpe hende på vej.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Mange hilsner fra
Anne

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce