Annonce

Annonce

Svar: Socialisering af baby


17. november 2009

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

De fleste børn er 2 år før de begynder at lege med andre børn, indtil da leger børn ved siden af hinanden mere end de leger sammen. Små børn har altså ikke brug for andre børn at lege med på den måde, men vil have det fint med at kigge på andre og vil også lære af at se på andre. Samtidig vil det naturligvis også være rart for en 1 årig at se at der findes andre som en selv, at man ikke kun er omgivet af 'store' mennesker :)

Som udgangspunkt mener jeg faktisk ikke at helt små børn har behov for at blive passet ude. De kan fint underholdes og føle sig trygge og have det rart sammen med deres forældre eller f.eks. sammen med en nanny i jeres tilfælde og når de så tilmed har en storesøster der 'giver lidt liv' i hverdagen, så behøver de naturligvis ikke at komme i institution.

At stort set alle børn nu er i institution og passes af andre dagligt, hænger jo sammen med måden vores samfund har udviklet sig på. For 30-40 år siden gik flere kvinder hjemme og det var lidt usædvanligt, hvis de fleste i klassen gik på fritidshjem efter skole. Sådan er det ikke mere og det er der naturligt flere årsager til, som jeg ikke skal komme ind på her. Men man må nok se i øjnene at det nok mere er et voksenbehov at sende barnet i institution hver dag, når man ikke er mere end 1 år gammel eller yngre ....

Så for mig at se er det altså en balance mellem at give barnet den glæde det er at være sammen med andre børn, nyde andre børns selskab, de nyder at spise sammen, ...


Annonce

... at spejle sig i hinanden og de nyder på den måde at møde 'ligesindede' og så at være hjemme og give barnet den omsorg, nærhed osv. det naturligt har brug for i den alder.

Hvis man vælger at gå hjemme med sit barn, så kræver det derfor også at man er i stand til at aktivere og lave noget med barnet og kommer ud med barnet. Hvis stort set alle børn passes ude, hvor I bor, så er der jo ikke børn på vejen og andre hjemmegående at være sammen med. Man kan ikke mødes i gården og børnene kan ikke automatisk komme til at lege og være sammen med andre børn, som de også har behov for. Og derfor er det at man nogle gange må prioritere at gå i legestue, til babysvømning osv. for at barnet kan møde andre børn. Men det er ikke et spørgsmål om at barnet skal sendes af sted mange timer hver dag.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Jeg synes det lyder rigtig godt det du fortæller. At lillesøster er hjemme hver dag, storesøster kommer hjem kl. 13 og de to har hinanden. Hun er 9 måneder gammel og har ikke brug for andet lige nu! I 1-2 års alderen vil det være rigtig fint med en nanny som overtager jeres rolle, og hun kan naturligvis give jeres datter den omsorg, nærhed osv. som hun har brug for, kan lege med hende osv. Og så vil det være rigtig fint hvis de eller I en gang imellem tager på legeplads, besøger det lokale bibliotek osv. - hvor man nu kan møde andre mødre med børn. Men det er ikke noget I behøver dyrke hver dag og i mange timer.

Jeg håber dette er svar nok på dit spørgsmål - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce