Svar: Gåstol - 11 mdr.
Kære Gitte
Det er rigtigt at man skal være påpasselig med at bruge gåstol og det er der flere grunde til.
Mange børn er glade for at være i en gåstol, og det medfører også en risiko for at barnet helst vil opholde sig der og helt mister lysten til at være på gulvet. Det at være på gulvet er bedre for barnets motoriske udvikling og hvis barnet sidder i gåstol er der en risiko for at det vigtige krybe-kravlestadie springes over.
Der er også en risiko for at barnet begynder at gå på sine tæer i stedet for at gå på flade fødder. Når barnet skubber sig frem i stolen med fødderne sker det ofte med tæerne og det er således ikke en naturlig måde at bevæge sin fod på, når man skal lære at gå ...
Derudover vil barnet kunne få en forkert oplevelse af, hvordan ting hænger sammen. Der er f.eks forskel på at støde ind i ting, når man sidder i en stol, som tager fra, end hvis man selv kravler rundt, falder og skal op igen. Det har betydning for ...
... barnets sanseudvikling og forståelsesramme at det ikke er i en stol at barnet f.eks. rammer en bold. Et barn der får fat i en bold med hænderne vil opleve dens runde form og lære at den triller væk når den tabes eller bevidst trilles. Det er en erfaring, en oplevelse som barnet ikke får i gåstolen.
Derudover er det, som du selv er inde på, vigtigt at barnet får lært selv at holde balancen og ikke holdes i balance af en stol. Det er på og fra gulvet at man ruller, kryber, kravler, rejser sig, sætter sig, begynder at trække sig op, gå sidelæns, lære at slippe og stille og roligt lærer at holde balancen og begynde at gå. At sidde i en gåstol giver ikke barnet denne styrke og træning, da det er gåstolen der holder balancen for barnet ...
Som du kan hører er jeg altså ikke særlig begejstret for gåstole, så brug den minimalt og være opmærksomme på at jeres datter også skal rejse sig og gå uden :)
Rigtig god weekend og held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

