Svar: Sover kun med bryst
Kære C.
Jeg er ked af at høre at du og din drengs far ikke har kunne få jeres forhold til at fungerer og det lyder som om at det har været nogle svære måneder for jer alle tre. Der er dog ingen tvivl om at den nærhed og tryghed du har givet din dreng ved at sove sammen med ham og lade ham få brystet ved behov har været utroligt tryghedsgivende og guld værd!
Din dreng er dog så gammel nu, at det er vigtigt at han ikke kun spiser bryst (2 x skemad dagligt er ikke nok) og det er vigtigt at du får skruet betydeligt ned for mælkeindtaget for at din dreng kan begynde at spise mere rigtig mad. Faktisk er det enormt vigtigt at du netop i 7-8 måneders alderen får givet ham mere og mere rigtig mad og mad med bid i, da han lige nu har en naturlig lyst til at putte i munden. Hvis du får passeret dette tidspunkt og først får givet ham rigtig mad, når han er ældre, så vil han med stor sandsynlighed have svært ved at acceptere ny mad og ny smag og I kan få store problemer med hans spisning. Det er derfor super godt at du skriver til mig nu, for det er virkelig nu at du kan gøre en indsats :)
Hans mælkebehov vil faktisk blive dækket, hvis du ammer ham 4 gange dagligt - det er altså betydeligt mindre end du gør lige nu og i første omgang tænker jeg, at du skal lære din dreng at sove uden brystet om dagen. Han skal puttes til formiddagslur uden at få mælk.
Når du putter ham uden mælk der, så skal der sættes noget andet i stedet, han skal puttes med en klud, dine kærtegn, beroligende ord osv. Du kan evt. sætte ham i barnevognen og trille ham en tur, lade ham sidde og kigge på verden, mærke vinden i ansigtet osv. og så først putte ham når han tydeligt viser træthedstegn. Læg mærke til tidspunktet, det kan gøre det lettere for dig at putte ham uden brystet hvis du kender det rette tidspunkt og uden at du behøver trille ham.
Amningen om eftermiddagen skal også væk og i stedet for amning formiddag og eftermiddag skal han nu tilbydes mellemmåltider og vand af kop.
Amningerne aften, sen aften, tidlig morgen og inden middagslur bibeholdes - men amningerne hele natten igennem skal væk. Han må gerne ligge hos dig som han plejer, men du skal tage et tæt siddende t-shirt eller lignende på så han ikke ligger med fri adgang til mælkebaren. Det er vigtigt at det er dig der styrer hvornår han bliver ammet og det er super vigtigt at han lærer at sove 5-7 timer om natten uden at få mælk. ...
...
Du kan holde om ham, vugge ham, kærtegne ham, tale blidt til ham osv. imens I ligger tæt i sengen - men brystet får han ikke! Hvis han er helt ulykkelig og kun vil brystet, så kan du naturligvis give ham det, men det er så super vigtigt at du gør det kortvarigt og trækker brystet ud af munden på ham imens du forsøger at sætte noget andet i stedet - og her skal du så bruge de samme kærtegn osv. som du også bruger når han puttes til formiddaglur, hvor han jo stille og roligt netop lærer at sove ude at få bryst.
Jeg sender dig her en plan for dagen som den kan se ud for en dreng på 7 måneder:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre sammen med dig
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop. Selvom han søger brystet inden I står op, så er det vigtigt at du nu står op med ham og tilbyder ham grød i stedet for brystet.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på selv, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl. 10 uden amning - jvf. ovenstående
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet eller mos fra glas til børn på 6-8 måneder, suppleres med agurk, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden, vand af kop. Du kan i babykøkkenet her på siden se, hvordan du laver ristede rugbrødsbjælker :) Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet varierer lidt efter hvor lang en formiddagslur han har taget
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på selv, vand af kop.
Skal ikke længere ammes om eftermiddagen. Sover ikke længere powernap sen eftermiddag, den springes over.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet er mere og mere den mad du spiser, det kan være lidt ris med lidt sovs, eller lidt laks, indmaden af en frikadelle eller lignende som du giver ham. Giv ham også gerne kogte stykker blomkål, broccoli eller lignende i hånden at gumle på selv, en kartoffelbåd kan også bruges. Du må også meget gerne give ham mos fra glas til børn fra 6-8 måneder. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig - jvf. ovenstående.
Så der skal altså ske nogle ændringer hos jer, men jeg har her sendt dig en god om omsorgsfuld plan, som ikke indebærer en masse unødig gråd hos jer begge :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre

