Brev:
Uregelmæssig menstruation

Hej Helen,
Min kæreste og jeg ønsker brændende at få en baby. Vi er sunde og raske - begge 27 år.
Jeg smed for 4 mdr. siden mine p-piller som jeg har taget fast i 11-12 år. Jeg fik så min mens som var styret af p-pillerne og derefter gik der 89 dage inden min naturlige mens kom. Den forløb helt normalt. Jeg fulgte herefter med med ægløsningstests, og på 16 dagen efter testede jeg positivt for ÆL. Vi var sammen der, men én af dagene blev jeg voldsomt svimmel og måtte lægge mig. Jeg havde det fint nok egentlig - ingen kvalme eller noget - men verden snurrede bare voldsomt rundt og jeg kunne ikke være oppe. Læste dagen efter på nettet, at det godt kan forekomme ved nogen kvinder, når man har ÆL?
Derefter har jeg ikke fået min mens igen. Jeg er nu på dag 53 siden min mens. Omkring dag 40 efter sidste mens fik jeg menstruationslignende smerter og jeg fik den tanke, at jeg måske menstruerede uden blødning. Ihvertfald tænkte jeg, at nu ville jeg prøve at følge ...
... lidt med med ÆL tests omkring det tidspunkt, hvor jeg mente, der skulle komme ÆL. Det gjorde jeg, og for 5 dage siden testede jeg positiv i en ÆL test. 2 dage efter fik jeg menslignende smerter som varede i 2 dage. Nu er de væk, men har en del mere udflåd end jeg plejer.
Jeg har prøvet at tage en graviditetstest for at se, om det er derfor, min mens udebliver, men den er negativ. Min mave er lidt hård synes jeg, og har også lidt niven i underlivet. Ellers har jeg det fint - ingen ømme bryster eller kvalme.
Jeg er simpelthen så forvirret og frustreret. Jeg føler, at min krop modarbejder mig, og ikke rigtig forsøger at "hjælpe" projekt baby på vej.
Så derfor håber jeg, at du kan give mig et råd om, hvad jeg skal gøre. Er der noget, man kan gøre for at få min krop tilbage på ret kurs? Og kan en graviditet være årsagen til, at jeg ikke får mens?
Jeg blev undersøgt ved lægen 3 mdr. efter p-pille stop, der var alt som det skulle være.
Mange hilsner fra
Nina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.