Brev:
Træt og kræsen

Kære Helen.
Så vender jeg lige tilbage med et spørgsmål ang. min datter på 3 år og 3 mdr. Hun er startet i børnehave for 3 mdr siden, og det går rigtig godt. Og selvom hun nogle morgener siger, hun ikke vil afsted, har hun altid nogle rigtig gode dage derhenne.
Hun har smidt sin middagslur efter børnehavestart (hun vil ikke længere sove der, selvom hun gerne må), men periodevis er hun dødtræt, når hun kommer hjem kl. 16.15 og vil gerne have sin middagslur da. Vi ved af erfaring, at vi ikke kan vække hende efter en halv time uden at ende med skrig, skrål og en pige som vrider sig på gulvet i raseri. Så enten får hun en længere lur, hvilket resulterer i hun falder sent i søvn og er træt næste morgen, når hun skal i børnehave, eller så forsøger vi at distrahere hende, så hun først kommer i seng omkring kl. 19.
Når vi får hende til at glemme at hun er træt skal der ikke meget til, før hun enten irriterer lillesøster, eller før det hele krakelerer og hun grædende beder om sine sutter og om at komme i seng. Hun får ikke sine sutter før hun skal sove, for hun skal vænnes til at bruge dem meget lidt, da vi har planer om at de skal væk i løbet af december måned.
Det er svært at vide, hvad vi skal stille op med hende, ...
... når hun grædende beder om at komme i seng og sove, når klokken kun er 17-17.30, for hvis vi følger hendes ønske, vågner hun meget tidligt næste morgen (kl. 5). Det er samtidig synd for hende, hvis hun ikke må sove. Hun vil ikke sidde stille og se lidt tegnefilm eller lignende, hvor hun kan slappe af og hvile sig.
Hun snakker meget om i øjeblikket, at hun ikke kan lide både det ene og det andet slags mad. Kun hvis vi får pasta eller en sjælden gang risengrød, siger hun på forhånd, at det kan hun godt lide. Mange af tingene har hun ellers spist andre gange - f.eks. kartoffelmos - og det med stort velbehag. Men hun virker næsten for træt til at spise, og hun ender ofte med at gå i seng uden aftensmad. Vi beder hende sjældent om at smage, hvis hun ikke har lyst, men måske bør vi i stedet for insistere på det. Nogle gange har hun så villet have lidt mere mad, når hun fandt ud af, det smagte godt.
Hun får som regel frugt efter børnehaven og et stykke knækkebrød. Måske får hun bare dækket sit madbehov om morgenen og i børnehaven? Hun vejer 16 kg og er 95 cm høj (ved 3 års undersøgelsen), så hun er bestemt ikke for tynd.
Håber du kan give os råd til hvordan vi takler hendes træthed og kræsenhed.
Mange hilsner fra IMLO
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.