Svar: Dag- og natrytme
Kære Løve
Nu hvor din datter er blevet 6 måneder vil det være rigtig godt at øge hende til 3 måltider skemad dagligt og hun må også meget gerne begynde at få lidt mellemmåltider i form af lidt frugt og brød hun kan sidde og gumle lidt på og opbløde med spyt.
En plan for dagen lavet ud fra dine angivne tider kunne se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 8: Vågner og dagen starter nu med grød - gerne havregrød og vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud) og frisk blød frugt i hånden at sutte på, det kan være f.eks. en appelsinbåd hun kan sutte saften ud af. Vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur (1. lur) kl. 10-10.30 ligesom nu. Sover 40-60 minutter
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - sover 40-60 minutter - evt. længere og det må hun gerne
Eftermiddag 16: Lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden ligesom om formiddagen, vand af kop. Ammes
Sover sin 3. lur - afhængigt af hvor lang en middagslur hun tager. Mange børn begynder i denne alder at kunne sove længere middagslur og således springe 3 lur over ... Hvis hun har det bedre med 3 mindre lure er det okay, du skal bare være opmærksom på at al søvn der ligger efter kl. 16 naturligt vil påvirke nattesøvnen.
Aften 18.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med brødskorper, agurk og lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se indgår der i denne plan samme mængde søvn som din datter lige nu får og derudover flere ...
... måltider - både større måltider og mellemmåltider. Mælkeindtaget fylder fortsat rigtig meget og det er vigtigt at maden gives først sammen med vand af kop og mælken følger efter. Det giver bedst plads til begge dele.
Men du har naturligvis ret i at det er vigtigt at din datter også kan sove uden brystet i munden og derfor er det vigtigt, når du ammer hende inden søvn, at du tager hende fra brystet og putter hende der hvor du ønsker hun skal sove - lige inden hun falder i søvn - altså på det tidspunkt hvor hun lige registrerer at hun flyttes fra din favn og ned i seng, men hvor hun er træt nok til at sove videre med en beroligende hånd og lidt kærtegn.
Det er en god idé at tilbyde hende en klud ved ansigtet som en putteklud og erstatning for brystet og så netop med dine hænder hjælpe hende til fysisk ro og til at overgive sig til søvnen på en rolig måde men uden at behøve brystet.
Når hun skal passes så vil den der skal passe hende kunne følge ovenstående plan og der hvor du normalt ammer vil hun kunne få flaske - evt. med udmalket modermælk, for så er smagen noget hun kender. Hvis hun ikke vil flasken, så er alternativet at give hende lidt mælk (mm eller mme) af en kop, f.eks. en tudkop eller af et lille bæger. Hun kan også få vand, hvis hun hellere vil drikke det. Der sker ikke noget ved at hun en aften skal undvære bryst og mælk - væskebehovet kan dækkes af vand og behovet for mad kan hun få med en ske - så at du er væk i f.eks. 6 timer vil være helt okay. Så vil hun når du er hjemme igen, naturligt have behov for at blive ammet - så hvis du skal til julefrokost, så lad være med at drikke alkohol, så du kan amme hende, når du atter kommer hjem :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

