Annonce

Annonce

Brev:

Trods


22. november 2009

Kategori:
Alder:
3 år, 3 mdr.

Trods

Hej Helen.

Jeg skriver nu med et typisk problem, men ikke desto mindre er jeg efterhånden fuldstændigt på bar bund mht. løsningsforslag. Det drejer sig om 3-årige Jakob, som i øjeblikket er fuldstændig ustyrlig og trodsig (eller selvstændig, for at bruge det pæne ord).

Jeg har altid syntes vi har brugt de rigtige pædagogiske metoder og tilgange, og han har da også altid været en god dreng: glad og fuld af spræl, høflig og "veltilpasset" i alle sociale sammenhænge. Det er vigtigt for mig at han får lov at tale ud og sige hvad han vil sige, at han gerne må være vred eller ked af det, og at han føler han bliver taget alvorligt og anerkendt. Samtidig forsøger vi at lade ham vide, at vi sætter rammerne og dagsordenen, fordi vi mener det skaber tryghed hos ham.

Vi er alligevel nu nået til en hårdknude. Jakobs standard-svar er konsekvent "det gider jeg ikke", og hans adfærd følger trop. Han lægger al sin vilje i at modsætte sig alt hvad vi siger. Det drejer sig om at gå på toilet, at tage tøj af og på, at børste tænder, at skulle ud af døren, f.eks. i børnehave osv. Det er ikke engang imellem, men HVER gang, og det kan nemt tage en times kamp at få ham til at tage bukserne på efter et toiletbesøg.

Derudover er han blevet lidt voldsom, i forhold til hvordan vi har kendt ham før. Ikke umotiveret, men hvis han bliver vred eller frustreret slår eller bider han ofte, og det ser ud til nærmest at ske som refleks. Det er både os, lillebror og børnene i børnehaven det kan gå ud over.

Alt dette har resulteret i, at jeg oftere og oftere tager mig ...


Annonce

... selv i at råbe meget højt og skælde voldsomt ud, selvom jeg aldrig har troet på, at noget positivt vil komme ud af det. Det sker i desperation, for mægling og diplomati har ingen effekt længere. Desuden er jeg nødt til at træde i karakter når vi f.eks. skal ud af døren om morgenen, fordi vi simpelthen ikke har en ekstra time til at diskutere hvorfor han ikke gider.

Af andre desperate metoder er jeg også begyndt at bruge trusler, som f.eks. at "jeg går om fem minutter, og hvis du ikke er klar så kommer du ikke med!". Igen noget, jeg aldrig har villet sige, men jeg er løbet tør for gode pædagogiske idéer.

Jeg har overvejet at prøve med timeout-metoden når situationen tilspidses, men er meget i tvivl. For det første fordi jeg er bange for, om modstandere af metoden har ret i, at det kan sammenlignes med skammekrogen og at jeg fratager ham ret til at vise følelser. For det andet ved jeg slet ikke om metoden kan bruges i de situationer jeg har beskrevet for dig her? Igen er tiden jo et problem i nogle situationer.

Jeg bliver udmattet og ked af det, og dette fylder så meget, at jeg ikke tør pjatte og fjolle ret meget med Jakob, fordi jeg ved at det bliver et helvede at få ham til at falde til ro igen. Det ærgrer mig, og min samvittighed er efterhånden kulsort, fordi jeg automatisk begynder at reagere forkert i ren frustration.

Hvordan kan jeg undgå at situationer tilspidses og bliver ulidelige? Og hvis vi når en hårdknude, hvordan kan jeg så håndtere det på bedste måde? Findes der helt specifikke metoder man kan gå ud fra?

På forhånd tak.

Tania

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce