Svar: Urolig søvn - 1 mdr.
Kære trætte forældre
Den knirken og uro i oplever hos jeres lille dreng, når han sover skyldes sandsynligvis søvn og drømme. Det er meget normalt at børn i jeres drengs alder siger lyde når de sover, de knirker, smasker, virrer med hovedet, sparker og spjætter lidt med armene osv. - det foregår i søvne.
Søvnmønstre udvikles hos barnet allerede mens det ligger inde i livmoderen og når børn bliver født til termin vil de således have både REM søvn, der kan ses som en "aktiv søvn" og non-REM søvn der kan betegnes som en "stille søvn".
Når jeres dreng sover "aktiv-søvn" så trækker han vejret let uregelmæssigt, du kan se øjnene bevæge sig lidt under øjenlågene og nogle gange ligger han måske og smiler for sig selv. Når han sover "stille søvn", vil han derimod ligge mere stille, vejrtrækningen vil være dyb og rolig og en gang imellem kan du se at han laver suttebevægelser med sin mund.
Hans søvn og måden søvnen er skruet sammen på ligner ikke måden søvnen hos ældre børn og voksne er skruet sammen. Hos os er søvnen inddelt i forskellige stadier, det er ikke tilfældet hos så lille en dreng som jeres. Faktisk er det først omkring 3 måneders alderen at barnets non-REM søvn begynder at være inddelt i stadier, hvor barnet sover lettere og sover dybere. Og faktisk er det først i 6-8 måneders alderen at non-REM søvnen begynder at minde om den form for non-REM søvn vi andre har.
REM-søvnen fylder rigtig meget hos jeres dreng - faktisk er halvdelen ...
... af hans søvn REM søvn. Det er også sådan at når jeres dreng falder i søvn så kommer han i REM-søvn med det samme. Det nyfødte barn har således ikke en start med non-REM søvn som vi andre har ...
Jeg ved ikke hvad du har læst omkring søvn, men jeg tænker at dette måske kan forklare hvorfor du oplever hans søvn anderledes :)
Det er rigtig godt at svøbe ham og hjælpe ham til at holde fysisk sammen på sig selv som I forsøger. I skal naturligvis også være sikre på at han får mad nok og så skal I være opmærksomme på at han måske har brug for at høre jer - det at han ligger for sig selv gør måske at han vågner yderligere op - måske har han brug for jeres natlige naturlige lyde for at sove mere trygt, tungt og godt ...
Hans uro kan naturligvis også skydes at han om natten fordøjer sin mad rigtig meget - også det er helt normalt, man kan nogle gange hører hvordan maden næsten løber igennem tarmene og hvordan det hele arbejder på højtryk.
Jeg er altså ud fra det I fortæller ikke så bekymret. Der er en 'knirken' som børn helst ikke skal have når de sover og det handler om at de knirker fordi de har svært ved at trække vejret godt nok. Men det lyder ikke som tilfældet hos jer - jeres dreng er netop set af lægen og vurderet til at være sund og præcis som han skal være - mit umiddelbare bud er derfor at han sover rigtig meget REM søvn, det er det I mærker, men det er som sagt normalt :)
Håber dette giver lidt ro med på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

