Svar: At sidde selv - 6 mdr.
Kære My
De fleste børn vil i 6 måneders alderen kunne sidde kortvarigt i deres høje stol, når de skal have mad og vil således kunne deltage mere i familiens måltider.
De vil også rette sig op og sidde selv, når de sidder på skødet af f.eks. mor og far, ligesom de vil nyde at sidde mellem benene på en voksen, når man f.eks. sidder på gulvet og leger sammen med dem.
Ofte elsker de også at sidde op i deres barnevogn, mærke vinden i ansigtet og kigge på de ting man kører forbi :)
Børn må naturligvis gerne sidde i disse situationer, det er en helt normal del af deres udvikling og det skal man naturligvis støtte dem i. Det er dog fortsat meget vigtigt at de ikke kun sidder men også ligger på maven. Det er fra maveliggende stilling at de får styrke i ryg og nakke til at kunne sidde i længere tid og det er også i maveliggende stilling at de begynder at krybe og kravle hen af gulvet.
De fleste børn vil i denne alder ikke være i stand til at tage fra med deres ...
... hænder, hvis og når de falder til siden. Derfor vil de ikke kunne sidde selv på gulvet, men har brug for at man sidder sammen med dem og de sidder som sagt f.eks. mellem den voksnes lår. Stille og roligt får barnet dog mere og mere balance og vil begynde at tage fra med hænderne, når det falder til siden.
Du vil også kunne se, når din datter har brug for en pause, brug for at komme ned at ligge igen. Når hun sidder, vil hun sidde med rank ryg, strække sig op, men når hun er træt i ryggen og ikke tåler at sidde mere, så falder hun sammen i ryggen, ryggen bliver rund og så er det tid til at komme ned på maven og ligge og rulle rundt igen :)
Så hun må gerne sidde, men du skal være opmærksom på hvordan hendes ryg ser ud og at hun fortsat mangler balance og ikke kan sidde selv. Hun må i øvrigt ikke støttes af puder osv. det er vigtigt at hun sidder selv, når hun sidder - ellers er hun ikke parat :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

