Brev:
Vågner ofte - er det sult?

Hej Helen
Tak for dit svar på mit forrige spørgsmål vedr. amning.
Jeg ammer stadig min dreng som nu er 7 måneder. Han er en stor og stærk dreng på ca. 75 cm og 11 kg.
Han spiser tre måltider fast føde om dagen - to med grød og et med kartoffelmos + grøntsager og evt. kød.
Han spiser en god stor portion uden at han får lov at overspise og han virker altid tilfreds og glad bagefter.
Derudover bliver han ammet eftermiddag, aften, nogen gange nat og morgen.
Mit spørgsmål handler om at han ca. et par dage om ugen vågner henad aftnen - nogen gange ca. kl. 21 - andre gange ca. kl. 23 og så virker han som om han vil ammes igen på trods af han fik ca. kl. 20.
Hvis det er kl. 23 så ammer jeg ham igen - hvis det kl. 21 gør jeg ikke. Problemet er at han ikke har i sinde sådan lige at falde i søvn igen - uanset om han bliver ammet eller ej.
Hvis jeg insisterer på han skal blive liggende i sengen tager jeg ham kortvarigt op så jeg ved det ikke er en bøvs, ...
... tjekker bleen og ligger ham så igen. Herefter græder han ca. 1 time før han endelig falder i søvn igen. Jeg bliver hos ham og nogen gange synger, læser eller nusser.
Hvis jeg derimod tager ham op af sengen igen er han vågen min. 2 timer og synes bare det fantastisk. Det er bare ikke sjovt når det nogen gange er til kl. 1 om natten.
Jeg ved ikke hvad jeg gør galt - han er så træt når han går i seng om aftenen og sover nogen gange kun 1 gang om dagen. Han har hele tiden virket til at have et forholdsvis stort søvnbehov, men hvis han ikke er træt om dagen får han lov at være oppe.
Kan jeg have ammet ham for ofte når han vågner aften/nat?? eller på anden måde gjort at han synes han skal op igen og lege??
Jeg snakker ikke med ham når han vågner om natten og har prøvet at holde fast i kun at amme en gang om natten. Jeg styrter heller ikke ind til ham når han vågner, men først når han "kalder".
Håber du har et godt råd.
Tak for en god side!
Venlig hilsen
Sandra
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder