Brev:
Stædig som et æsel

Hej Helen
Jeg skrev til dig i sidste uge vedr. vores datter på knap 9 mdr. som ikke vil spise andet end flaske i øjeblikket. Vi har forsøgt at følge dine råd mht. til at servere en tallerken med forskelligt udvalg, som hun selv kan putte i munden. Men det virker ikke rigtig.
Hun smider som regel det hele på gulvet, måske tager hun en enkel bid. Vi har forsøgt at holde igen med skemaden, idet hun ofte afviser skeen, men hvad er der så snart tilbage? Hun får jo ikke rigtig noget at spise, når hun hverken vil have ske eller spise selv.
Nogle dage har jeg givet hende en flaske efter endnu et mislykket måltid, for hun er jo sulten. Kan mærke det på hende, fordi hun normalt er meget glad og aktiv.
I øjeblikket gider hun ikke ligge på maven og bliver hurtigt sur og utilfreds.
Mit spørgsmål er om vi skal fortsætte med at tilbyde hende forskelligt mad, hun selv kan tage, men uden at give hende flaske bagefter? Det vil jo resultere i at hun ikke rigtig får noget mad i en periode...og det er jeg ret ked af.
Hun skal starte i vuggestue i næste uge - hvad stiller vi op, ...
... hvis de ikke kan få noget i hende, og hun så heller ikke vil spise herhjemme? Vil hun give efter ?
Skal vi evt. prøve at tilbyde hende mad lidt tiere? Ligenu får hun tilbudt morgen, formiddag, middag, eftermiddag, aften og godnatmad. Men måske skal hun vænne sig til at spise lidt hele tiden?
Indtil videre sover hun fortsat igennem om natten, men jeg frygter da at det holder op hvis hun fortsætter med at spise så lidt.
Igår blev hun meget ked af det efter aftensmaden. Vi tilbød hende en tallerken med kartofler, gulerod, lidt pølse og avokado. Men hun smed blot det hele på gulvet lidt efter lidt. Og blev utrolig vred, da vi forsøgte at give hende lidt. Hun faldt først til ro, da vi gav hende vælling, og så bredte der sig et veltilpas smil over hendes ansigt.... Det var meget frustrerende og jeg synes efterhånden det ser noget håbløst ud... Hun har jo brug for en alsidig kost, og det er jo ikke ligefrem hvad hun får i øjeblikket.
Hvordan tror du hun reagerer henne i vuggestuen mht. spisningen?
Håber du kan give yderligere et par gode råd!
Mange hilsner
Bekymret mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.