Brev:
Jævnlige hysteriske anfald
Hej Helen.
Jeg vil lige starte med at sige tak for en god brevkasse. Jeg synes, du besvarer spørgsmålene godt, og jeg har kunnet bruge de besvarelser du kommer med til andre i forhold til vores søn.
Vi er i en periode, hvor vi er i total vildrede over, hvordan vi bedst håndtere vores søn på 15 måneder, og jeg håber du kan hjælpe os lidt med råd og vejledning i, hvordan man håndtere det bedst mulig. Jeg kan se på dine besvarelser til andre at 15 måneder er en hård tid, og det er vigtigt at rumme deres følelser, men jeg må tilstå at jeg synes det er svært.
Han sover stadigt ikke igennem, men førhen kunne vi give ham sutten mellem 1 og 2 og så tage ham over i vores seng kl. 5 og få ham til at sove videre til ca. 7 (han sover i eget værelse, og har gjort det siden han var 8 md). Men nu vågner han ofte (tæt på hver anden nat) i løbet af natten og vil ikke have sutten. I stedet arbejder han sig op til et hysterisk anfald.
Det er helt umuligt at få lov til at trøste ham – det bliver
det bare værre af – og det kan fortsætte i op til en time.
Min mand er nu begyndt at tage ham og løbe en tur rundt i huset, hvorved han faktisk holder op med at græde. Derefter tager det 1 time at få ham til at sove igen. Det er jo ganske opslidende, når vi begge skal passe fuldtidsarbejde ved siden af.
Han får også sine hysteriske tilfælde om dagen, ofte i forbindelse med maden, som ellers ikke har været et problem de sidste par måneder. I dag arbejdede han sig op til et hys-anfald lige før vil skulle spise. Han ville ikke op at sidde i højstolen, så jeg tog ham på skødet, da jeg tænkte, at han bare var for sulten til at kunne finde ud af det, og det ville blive ok, når bare han ...
... fik lov til at sidde og få lidt at spise hos mig. I stedet blev han mere og mere gal. Når han bliver hys kaster han sig rundt i ens arme og når man så sætter ham ned, står han og hiver i en for at komme tilbage igen.
Min mand tog derefter en tur rundt med ham i huset og han holdt op med at græde så længe, men da han kom tilbage startede det forfra. Han smed min mands tallerken på gulvet i et vredesanfald, og så er det at moren bliver sur og siger at, nu er det nok.
Det hele endte med at vi efter ca. en time fik lokket lidt havregrød i barnet ved at formidle ham med en clementin og en klat jordbærsyltetøj på havregrøden (ud over æblegrøden). Derefter var han blid, sød og dejlig igen, men jeg føler lidt at vi ”køber” ham til at falde ned igen.
Vi er helt på bar bund i forhold til, hvordan vi skal takle disse vredesudbrud. Jeg vil gerne rumme hans følelser, men jeg hvis jeg trøster og nusser, bliver det bare værre. Jeg synes heller ikke det er i orden, at han arrigt smider ting på gulvet, og jeg føler at han styre os totalt. Vi hopper og danser for at gøre ham glad igen.
Jeg håber, du kan hjælpe os med en ”kogebog” på, hvordan man får sagt fra men samtidigt også viser at man respektere ham. Er det ok, at man føjer ham i alt for at få ham til at falde ned igen? Vil det være bedre at lade ham græde om natten til han ikke kan mere, mens man sidder ved siden af, frem for at tage ham op og være vågne med ham til han er træt nok til at falde i søvn igen? Natten bliver brugt til at læse lidt bog og evt. få et stykke banan.
Jeg troede ikke jeg ville have problemer med at takle denne slags vredesudbrud, men er bare blevet klogere:-).
Mange hilsner
Nok en frustreret mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig