Svar: Svært ved at finde ud af at spise
Kære mor
Det tager nogle gange tid for børn at finde ud af at synke maden de får med ske. Det er en helt anden teknik at spise med ske i forhold til at drikke mælk. Når barnet drikker mælk, så malker barnet med tungen for at få mælken ud (det gælder både bryst og flaske), men når barnet spiser med ske, så skal barnet først forme læberne og tage maden af skeen og herefter med tungen føre maden tilbage til svælget og synke. Det kræver stor øvelse og koncentration og nogle børn har brug for rigtig meget tid til at lære dette ...
Da din datter stadig kun er 5 måneder er der tid nok og det må tage den tid det tager :) Du kan give hende lidt agurk i hånden, som hun kan sidde og gumle lidt på. Det at få noget i hånden kan styrke hende mundmotorisk og hjælpe hende lidt på vej.
Det er også en ...
... rigtig god idé at du pludrer med hende og hjælper hende med at lave forskellige lyde med sin mund og sin tunge, netop for at få trænet munden og mundens og læbernes bevægelser :)
Og så kan det også være en god idé at give hende skemaden lige når hun vågner af en lur, så hun er frisk og naturligt er sulten og har behov for mere mad. Det fremmer teknikken og lysten til at spise at være sulten :) Mælk får hun så inden hun skal sove igen.
Og tilsidst, kan det være en god idé at give hende lidt skemad, nogle skefulde, give lidt vand og så lidt skemad igen, så hun ikke får en masse mad og så vand til sidst, men får det lidt varieret. Det at få lidt vand undervejs hjælper hende til bedre at synke den mad hun har i munden :)
Håber du kan bruge dette lidt videre og tak for dine adskilte breve :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

