Svar: Stoppe med at bruge sut
Kære Mette
Det er altid svært at vide, hvor meget man skal presse på, for nogle gange er det kun et lille pres der skal til, så acceptere barnet at slippe sutten, andre gange giver et lille pres dramaskrig og det hele trækker længere ud ...
Som udgangspunkt er det naturligvis bedst, hvis han selv kan finde ud af at 'store drenge ikke bruger sut' ligesom han fandt ud af med sin dyne. Problemet er jo at han ikke bruger sutterne i børnehaven, så ingen der vil kommentere den, som de sikkert har gjort med dynen ... det kan jo være en motivationsfaktor at andre børn siger noget, selvom det nogle gange kan virke lidt hårdt :)
Det hjælper tit at tale om tingene i 3. person - f.eks. læse en bog om at skulle væk med sin sut. Det er lettere at tale om pigen eller drengen i bogen end det er at tale om sig selv og ved at læse om problemstillingen, kan man godt være heldig at få sporet barnet ind på at det nu er tid til at slutte. Det er i hvert fald et forsøg værd :)
Af børnebøger findes der mange muligheder:
"Gi´mig så min sut!" af Tony Ross, om den lille Prinsesse (kendt fra TV) som ikke vil af med sin sut.
"Farvel sut" af Ulrik T. Skafte, om Tobias der altid har haft en sut, men nu er han 3½ år og sutterne skal hænges på suttetræet til julemanden og det er ikke let.
"Jeg vil have min sut" af Kathleen Amant, om Anna der ikke må få sut, far og mor siger at hun kun må få sutten, ...
... når hun skal sove - men så kan man jo hugge lillebrors ...
Eller "Lykkesutten" af Uri Orlev, om Jonathan er elsker sin sut også selvom mor og far siger han er for stor. En dag kommer onkel på besøg og han har en sut i en kæde om halsen - en lykkesut.
Og mange mange flere, - en tur på biblioteket og I er hjulpet godt på vej:o)
Det er også altid en god idé, hvis man kan nedtrappe behovet og det synes jeg også I skal gøre - der er jo hans tænder at tage hensyn til. Det kunne f.eks. være at give sutten en fast plads og fortælle ham "sutten ligger her og venter til du skal sove". Det kunne være det lille pres jeg taler om. Han skal ikke slippe den på en gang, men han får det først når han skal sove. Om dagen når han kommer hjem fra børnehave eller i weekenden, når I er hjemme skal han ikke have den mere.
Hvis han vågner i sin seng om morgenen og starter med at putte sutten i munden, så skal I allerede om morgenen lægge sutten på suttens plads, hvor den så ligger og venter til han skal sove igen.
Altså små regler som han kan overskue og acceptere og stille og roligt på den måde komme væk fra at bruge sutten.
At bruge julemanden og nissebørnene er også oplagt i denne tid, hvis han virker parat til at slippe den helt. Hvis I sender hans sutter med et brev til Julemandens Postkontor, Rensdyrvej 1, Postboks 2412, 1566 København V. så får I svar tilbage.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

