Svar: Aktiviteter om eftermiddagen
Kære Mette
At se TV og have flere fjernsyn i hjemme er helt naturligt for vores generation og en del af hverdagen. Jeg er helt enig med dig i at fjernsynet nogle gange kan give bare en ½ times ro til noget praktisk og at det nogle gange kan være godt til børn der kommer hjem fra institution. De får lige slappet lidt af, koblet fra efter en dag med masser af aktiviteter og højt lydniveau og det er helt okay. Det kan være helt fint og okay at prioritere dette, som du også selv er inde på.
Men det sker jo mere og mere, at fjernsynet bliver brugt som aktivitet, som en slags babysitter, når mor og far skal lave mad, vaske tøj osv. og det dur ikke i længden. Man kalder det for skærmtid og det er både den tid der bruges foran tv, foran computer, playstation, nintendo osv. som børn jo får mere og mere af - også i en tidlig alder og man kan meget hurtigt give barnet en vane med at sidde for stille. Helt små børn bør slet ikke være foran disse ting og for de større børnehavebørn og de børn der er startet i skole, så anbefaler man faktisk max 1 times skærmtid dagligt:o) Derfor skal I virkelig tænke jer om, når og I tillader fjernsyn dagligt og derfor er det super godt, at du spørger til andre former for aktiviteter :)
Jeres børn kan godt være med til at dække bord eller være med til at komme agurker, majs og tomater i salatskålen - det bliver naturligt lettere at inddrage dem, når de bliver ældre. Men det er mere for at sige, at det kan være en rigtig god idé at indrage børnene så meget som muligt i de daglige aktiviteter - de kan også være med til at hænge vasketøj op, give mor klemmerne eller gå lidt rundt med en støveklud.
Det er vigtigt at give børnene mulighed for at være fysisk aktive og bruge sig selv motorisk. Det har børn i jeres børns alder rigtig meget behov for og faktisk bliver de netop rastløse og pylrede, hvis de skal sidde stille for ...
... længe. Det er helt naturligt for dem at bevæge sig og være i gang hele tiden - de er fysisk, motorisk meget urolige - stille er de nærmest kun når de sover :)
Det er, selvom det er vinter og mørkt, stadig en god idé at gå en aftentur. Det kan være en god idé at gå ud, lyse med en lommelygte, kigge på tingene på en ny måde, høre lydende, tale om hvad det er man hører (når man ikke kan se det) - det kan være en stor oplevelse for børnene og det er godt at komme ud og bruge sig selv både fysisk og mentalt. Kigge under en sten, lyse, se om der ligger nogen små biller eller andet sjov - lyse op i træerne, se om I kan få øje på en fugl eller bare lyse på græsset, det er godt at bruge lidt tid på den måde sammen og lommelygter kan bruges til meget, når man er ude sidst på dagen og solen er gået ned.
Ny og spændende underholdning indendøre kan mange ting. Børnene kan godt holde om tykke farveblyanter nu, så prøv at tegne en streg på et papir og se om de kan gøre efter. Syng sange med fagter f.eks. "ro, ro, ro min båd.." imens du gør som om I ror eller leg "en elefant kom marcherende..." eller syng "I en skov en hytte lå.." eller lignende, hvor I leger og synger sammen alle tre.
Prøv også om I kan lege gemmeleg - de er nok lige små nok til at kunne finde ud af det endnu, men prøv. Prøv også med tampen brænder på et niveau, hvor de kan være med. Vis dem hvad du gemmer og sig så til dem at de skal lede efter det - om det er oppe som fuglen der flyver eller nede som fisken der svømmer osv.
Dans og bevæg jer til musik og spil f.eks. på tromme, fløjte, maracas eller andet imens I synger og danser på gulvet i stuen.
Køb nogle store bløde bolde eller f.eks. nogle store ekstra stærke balloner og leg med dem. Brug sæbebobler, det synes børn ofte også er super sjovt :)
Håber du kan bruge lidt af ovenstående idéer lidt videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

