Brev:
Tyggerefleks og mundmotorik
Hej Helen,
Jeg skrev for nogle uger siden om putteproblemer og afbrudt nattesøvn, samt lidt vanskeligheder med at få vores datter på nu næsten 8 måneder til at spise. Det er dog blevet en smule bedre med søvnen, og efter vi gik ned på 2 lure, sover hun oftere lidt længere end de sædvanlige 45 min. (hun skal dog engang imellem have hjælp midtvejs til at falde i søvn igen).
Ang. maden, så er hun faktisk blevet bedre til også at spise grøntsags/kartoffelmos, så det er jo dejligt at kunne variere maden lidt mere.
Du foreslog dog, at jeg skulle give hende rugbrødsbjælker at tygge på. Jeg har forsøgt at lave dem, men de blev lidt mærkelige, så jeg må prøve igen med et anden slags rugbrød. Vi har også prøvet at give hende appelsinbåde, blomme og et stykke agurk, som du også foreslog, og det kan hun godt lide at sidde med. Hun leger dog mere med det, nulrer det med fingrene osv, end hun egentlig spiser/sutter på det, men det med at føle på maden, lærer hun vel også af.
Vi prøvede så at give hende et lille stykke bondebrød med smør, for at se, hvad hun sagde til det. Men det var ikke nogen succes, for hun nulrede det i stykker, og puttede et mindre stykke i munden og sank det helt! Hvilken naturligvis betød, at det satte sig fast, og vi måtte have hende op og banke i ryggen. Det varer lidt før vi gør det igen... Jeg tænker, om der ikke vil ske det samme med rugbrødsbjælkerne?
Det skal siges, at hun har 6 tænder, så hun kan sagtens bide mange ting over, og hvis hun ikke kan finde ud af at tygge det, så gør det jo galt.... Hun laver stadig opkastlyde, når fx. mosen eller havregrøden er for klumpet.
Hvad pokker gør vi? Kan man træne hendes ...
... mundmotorik, så hun lærer at tygge? Er det fordi hun bare ikke er parat endnu, og kommer det af sig selv, hos nogle børn måske bare senere end andre? Synes det er lidt fortvivlende, for på et tidspunkt, skal hun jo have noget andet end bare grød og mos.... Der er jo ret langt fra det hun får nu til at hun kan få "familiens mad", selv i en lidt mere findelt udgave.
Og et sidste spørgsmål: Hvor meget væske/vand skal de egentlig have til maden? Hun får ikke sødmælk pt. da hun stadig døjer med forstoppelse. Jeg ammer hende tidligt morgen, middag før lur og aften før putning samt (af og til også v. 22-24-tiden, hvor hun indimellem vågner - det er dog ikke så ofte mere).
Pt. ammer jeg hende stadig om formiddagen før luren og samt om eftermiddagen efter luren, mest pga. forstoppelsen (som du foreslog), og det er jo tanken, at disse to amninger efterhånden skal skæres væk. Jeg vil dog gerne have lidt mere gang i hendes mave først. Jeg føler ikke at amningerne gør hendes appetit mindre i øjeblikket, hvor hun spiser pænt ved måltiderne (ikke 2-3 dl, men mindst ½ dl) og nogle gange også lidt ved mellemmåltider. Tit gider hun heller ikke blive ammet særlig meget ved "mellemamningerne", men jeg vil jo gerne give hende muligheden, så længe maven driller.
Og endelig: Når jeg skærer så meget ned på amningerne, at hun kun får måske 2-3 (i løbet af de næste par måneder, før hun skal i institition), er det så overhovedet nok modermælk? Jeg synes flaskemødre får at vide, at deres børn skal have ret meget, så jeg tænker, at 2-3 amninger i døgnet da næppe svarer til det, flaskebørnene får?
På forhånd tak for hjælpen endnu engang.
Med venlig hilsen
Elisabeth
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.