Brev:
Bekymret for datters trivsel

Kære Helen
Velkommen tilbage fra ferie - håber du har fået slappet af :)
Jeg skriver, fordi jeg har brug for et råd ifm. med min yngste datter, Marie, på 14 uger.
Vi har haft en udfordrende start med hende - efter en ok graviditet og en fin fødsel stort set til termin - 52 cm og 3350 gram - begyndte tingene at gå lidt ned af bakke. Amningen blev hurtigt etableret og kom fint i gang, men lige fra starten har hun gylpet rigtigt meget, og vægten fulgte ikke rigtigt med. Hun kunne ikke holde modermælken i maven, så efter både Nutramigen - far har astma - og Enfamil, der heller ikke havde nogen effekt, er vi nu på Nan HA. fortykket med Johannesbrødkernemel, og det fungerer for så vidt nogenlunde. Jeg ammer næsten ikke mere - hun kan jo ikke holde det i sig - men malker i stedet ud, og tilsætter det den fortykkede MME.
Vores store datter, Ingrid - som du jo har hørt en del om ;) - led af refluks, så vi kunne hurtigt genkende tegnene i Marie. Ergo sover hun med eleveret hovedgærde i både seng og barnevogn, ligesom vi er ekstremt forsigtige med hende i lang tid efter måltider, men til lige lidt effekt - hun gylper fortsat meget nemt. Til tider lyder det som om hun er ved at drukne, når hun ligger i sin seng.
Kolik har hun også haft, fra hun fyldte tre uger og frem til for et par uger siden, så da jeg nævnte kolik og refluks for lægen til 5-ugers undersøgelsen, blev vi henvist til Hvidovre, som satte hende på Nexium for refluks. Det har også haft en effekt, er vores indtryk.
Hun trives fint i gængs forstand - for halvanden uge siden vejede hun 6800, og det er vel ok, tænker jeg. Men - gylperiet forsætter bare, og hun kan ikke holde særlig meget mad i maven. Det er som om hendes mavesæk er meget lille - og det er de jo på små børn - men det her virker alligvel ekstremt.
En typisk dag hos os ser sådan ud:
04:45 140 ml NAN 2 efter anbefaling fra egen SP
09:00 120 ml Nan HA
puttes til lur
12:15 140 ml Nan HA
er vågen et par timer
puttes til lur
16:45 140 ml Nan HA
20:15 140 ml Nan HA
22:45 140 ml Nan HA
Det giver i alt 820 ml pr døgn - og med den vægt hun har, skal hun jo have ca. 1130 ml. Alt i alt en stor forskel. Jeg gav hende gerne mere at spise, men det hele kommer op ...
... igen. Det der så ikke fremgår af ovenstående, er at hun skriger nærmest nonstop fra 20.15 til 22:45, mens hun nogle gange igen gylper rigtigt meget. Vi har også prøvet med mindre flasker, og hyppigere madninger i stedet, men resultatet er det samme - skrig og gylp. Det skal siges at vi lader hende styre måltiderne selv om natten, fordi hun ofte gylper, hvis vi tager hende op til mad, uden at hun selv har meldt sig.
Små børn har jo ofte et appetitspring ved 12-14 uger, og jeg tror såmænd sagtens det kunne være det, men hvad stiller jeg op, når hun ikke kan have mere i maven?
Når hun ikke gylper, har hun det fint, og er nogenlunde med i udviklingen - hun kan ikke løfte hovedet så længe af gangen, fordi vi qua gylperiet ikke kan lægge hende så tit på maven, og hun kigger meget til den ene side, så vi går til kiropraktor med hende, efter aftale med SP, og det lader bestemt til at have en effekt.
Det fylder efterhånden rigtigt meget herhjemme hos os. Vi betragter os selv som rimeligt erfarne og ikke alt for pylrede forældre, qua Ingrids kolik, refluks, trivselsproblmer, kighoste, feberkramper og hvad der ellers har været, men vi er helt blanke, og har ingen ide om hvad vi gør galt. Det forekommer mig at hele min barsel går med at trøste et barn, der ikke har det helt godt, og så at vaske - på en dårlig dag ti savlesmække, og 8 bodies.
Den løsning der ligger lige for, ville jo være grød, men hun er kun 14 uger, og det går imod anbefalingerne, det ved jeg godt. Men hvad kan vi ellers finde på? Jeg nævnte det til kontrol på Hvidovre for nogen tid siden, og der var beskeden at hvis jeg gik igang med grød før tid, skulle jeg være obs på at der ikke var gluten i maden.
Jeg har også overvejet mavemunds-forsnævring, men det virker ikke som opkast. Gylperiet er ofte ifm. en bøvs - og jo, vi bøvser hende under måltidet også - men tit virker det bare som om det skvulper lidt over, som med en kop der er fyldt for meget i. Så den tror jeg nok heller ikke på.
Kan du få øje på noget vi gør galt, og endnu mere vigtigt, kan du komme på en løsning, vi ikke selv har tænkt på eller prøvet?
Jeg ser frem til at høre fra dig, og håber du har et godt råd til os.
Bedste hilsner
Ingrids og Maries mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder