Svar: Spiser ingenting og bider mor ...
Kære Marianne
Det er meget normalt at børn i Christians alder skubber maden væk og kniber munden sammen. Han vokser ikke så hurtigt som tidligere og har ikke en naturlig lyst til at putte i munden, faktisk er lysten til at være 'modsat' og vise mere selvstændighed jo noget større end meget andet :)
Det er vigtigt at give ham mad som ikke kræver for store anstrengelser at spise. Han bruger enormt meget energi på at gå rundt, begynde at løbe, lege med andre, opleve verden og begynder også i denne alder at få lidt farefornemmelse. Verden er ikke bare sjov og god, den er også "farlig og slem" ... Det er svært at være 1½ år, der er så meget han gerne vil og så meget han endnu ikke mestrer og det er dybt frustrerende for ham.
Derfor har mange børn i denne alder rigtig svært ved at overskue et måltid og maden skal være så enkel som mulig. Det er vigtigt at give ham mad som han kan spise selv og det er okay, hvis han bruger fingrene, han behøver ikke altid spise med en gaffel. Det er også okay at han om aftenen efter en lang dag i vuggestuen får lov til at komme over på dit skød og mades med lidt fra din tallerken, hvis det er behovet og det han kan rumme lige nu :)
Så prøv ikke at stille for store krav til bordmanerer og hvordan man 'spiser pænt'. Lad ham bare gnave en frikadelle, hvis han hellere vil det end at spise med en gaffel og sørg for at gulerødder, agurk og lignende ikke er skåret i alt for store stænger, for så kan han slet ikke tygge sig igennem det. Det må ikke tage lang tid at spise maden, for så mister han koncentrationen og lysten til at prøve noget andet.
Giv ham også maden adskilt, så han kan se hvad han får at spise og lad ham være selektiv. Det gør ikke noget at det mest er rugbrød der glider ned den ene dag og så ærter den næste. Giv ham forskellige ...
... valgmuligheder, og lad ham spise det han umiddelbart viser interesse for lige netop den dag. Det vil være rigtig fint at give ham 1/4-1/2 skive rugbrød sammen med hans varme mad, når I ved at han er glad for brøddet. Så kan han starte med brøddet og når han først er igang med at spise, så glider lidt af det andet måske også ned.
Det er også vigtigt at I verbaliserer positivt om maden og hygger jer ved bordet. Stemningen skal være god, det at spise aftensmad skal være en tid som I alle tydeligt nyder. Hvis du er urolig for om han får nok, så kan du supplere ham med en multivitamin tyggetablet dagligt.
Med hensyn til at bide, så er det vigtigt at du prøver at finde ud af hvorfor han bider - altså i hvilke situationer det sker. Der er mange grunde til at børn bider, men jeg får lidt indtryk af at han kun bider dig og at han gør det, når I hygger og har det rart.
Når børn bider i disse situationer, så er det ofte fordi det er et kærtegn der kammer over. Han bider dig jo ikke for at gøre dig ondt, men bedst som I sidder og kæler, nusser og krammer, så sætter han pludselig tænderne i din skulder eller i din kind. Det er lidt som "jeg elsker dig så højt at jeg kunne spise dig", det er et kærtegn der kammer over, han ved endnu ikke hvordan ...
Han skal naturligvis lære ikke at bide og det er vigtigt at du sætter ham fra dig og markerer at det gjorde ondt, det var ikke sjovt og han kan ikke være på dit skød, hvis han bider dig. Men det er samtidig også vigtigt at anerkende hans behov for at være dig nær og vise dig kærlighed og derfor er det rigtig godt, hvis du kan nå at afbryde jeres nærhed inden han når at bide dig og få ham afledt, så det ikke når at ske. I stedet kan du så vise ham, hvordan man kan ae, kærtegne, kysse.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor

