Svar: Stoppe med sut?
Kære Zanne
Normalt er det en god idé at trappe brugen af sut stille og roligt ned, så barnet får den mindre og mindre, kun har den når barnet virkelig er ked af det og når barnet skal sove. Men hvis jeres datter allerede kun får den til sin nattesøvn, så er det jo begrænset, hvor meget mere I kan minimere brugen af sutten.
Spørgsmålet er også om hun ikke, hvis I fjerner den fra hende, vil begynde at sutte på sin finger, fordi hendes behov for at sutte og finde tryghed er stort og det er langt mere skadeligt for hendes tænder at sutte på tommelfinger end at sutte på sut, så hvis hun begynder på dette, så er sutten altså at foretrække...
Man kan købe en sut på apoteket som er udviklet til at 'skåne' barnet tænder og forebygge suttebid. Umiddelbart vil jeg tro at den skader ligeså meget som almindelige sutter, hvis barnet bruger den hele dagen, men i et tilfælde som jeres, ...
... hvor det er et spørgsmål om at give en sut til natten, så kunne den måske være en meget god overgang.
I kan naturligvis forsøge at fjerne sutten helt og se om I kan lære hende at finde beroligelse på anden vis - f.eks. med en klud eller en bamse. I kan evt. i starten koble sut og klud, sut og bamse for at se om hun så tager den til sig og stille og roligt kan nøjes med den ene ting og undvære sutten.
I må også i løbet af dagen forsøge at gemme sutten væk, så hun ikke får den selvom hun er lidt ked af det, træt osv. så prøv at berolige, betrygge og trøste på anden vis, så den kun gives når det virkelig er nødvendigt. Prøv at undvære den under hårvask osv. så brugen virkelig minimeres, selvom I allerede har gjort meget.
Og hold så øje med om hun begynder at bruge sin tommelfinger i stedet for, så dur det nemlig ikke ...
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine

