Svar: Skal jeg være bekymret over min søns ernæring?
Kære Asbjørns mor
Nogle børn tager lige nøjagtigt det på man vil acceptere og ligger således lige på grænsen - sådan er det bare og det er jo begrænset, hvor meget mad / mælk du kan putte i din dreng. Hvis ikke han vil spise mere end han gør, så kan du jo ikke tvinge ham. Hvis du presser ham unødigt, så risikerer du at han lukker munden helt i og slet ikke vil og det er jo ikke godt.
Det vil være rigtig godt, hvis du kunne få ham til at spise lidt grød og du kan prøve med forskellige slags og også søde det med lidt frugtmos for at se om han så ikke vil acceptere det. Det er vigtigt at han får så varieret en kost som muligt og de fibre og proteiner han får via grød (gryn) er vigtigt.
Det er også vigtigt at du ikke giver ham alt for store portion grød og mos, så du stadig levner plads til mælk efterfølgende. Hvis han kan spise f.eks. 1½ dl. grød eller mos, så kan det være bedre at du kun giver ham 3/4-1 dl af gangen og så i stedet følger efter med mælk. Selvom han kun drikker 50ml mme efterfølgende, så er det stadig vigtigt og tæller med i regnskabet.
Du kan derfor prøve at øge ham til 3 lidt mindre måltider dagligt og en plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Morgen 8: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, quinoa og med forskelligt frugtmos som topping. Du kan lave grøden selv eller købe færdiglavet børnemad - det er helt fint. Vand af kop.
Formiddag 9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos som nu, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca 13-13.30 - afhængig af hvor lang en formiddagslur han har taget
Eftermiddag 16.30-17: Flaske
Powernapper - dagens 3. lur
Aften 18.30: Grøntsagsmos som nu, vand ...
... af kop
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Flaske og begynder måske at kunne sove til næste morgen tidlig uden at få mælk. Vågner han midt nat og vil have mælk der, så er det helt fint at udnytte dette tidspunkt til det ekstra indtag, men du skal ikke vække ham for at give ham det ekstra.
Du skriver at han ofte drikker mest aften og nat og det er super fint - det er ligesom de skal være. Netop ydertidspunkterne - tidlig morgen, aften og sen aften er de flasker som bibeholdes længst tid og hvis du kan få ham til at drikke 150-180 ml af hver flaske der eller måske mere, så får han en stor del af sit behov ind der :)
Det er en god idé at energiberige hans grød lidt ekstra med forskellige former for fedtstof og også bruge mme i grød og mos, hvis du laver det selv.
Ellers tænker jeg at du må tro på at han trives og får hvad han har behov for - du beskriver jo en dreng som udvikler sig godt, smiler, er aktiv og virker tilfreds. Det er trods alt det vigtigste - at han virker tilfreds og glad, så må han jo have det godt ... :)
500ml mme dagligt sikrer ham jern, vitaminer osv. og ved siden af den skemad han indtager kan det være helt okay. Hans væskebehov skal så dækkes derudover og det kan så være vand af kop eller evt. ekstra vand af flaske, hvis han vil have det. Du må her holde øje med at hans urin er klar og ikke koncentreret og at han tisser jævnligt dagen igennem. Hvis han gør det, så må du gå ud fra at han får væske nok :)
Du kan gå ind på livets bog her på medlemssiderne og indtaste din drengs vægt og længdemål fra fødsel, så kan du se hvordan han ligger.
Håber du kan bruge ovenstående og at det giver lidt ro og lidt hjælp med på vejen.
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

