Annonce

Annonce

Svar: Sprog, opførelse, mad


8. december 2009

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Samia

Det er helt naturligt at Omar har svært ved at tale og sige en masse, når han skal forholde sig til både dansk, arabisk og svensk og det er en rigtig god idé, hvis du så vidt muligt kan holde dig til kun at tale et sprog. Hvis I taler mest dansk hjemme og han tydeligt lyser op når du taler dansk, så brug det danske sprog - men brug også arabisk, hvis det er dit modersmål. Det kan være arabiske sange du synger for ham.

Det anbefales at bruge det sprog som du selv har det bedst med, fordi du naturligt vil kunne lægge flere følelser, flere nuancer ind i det sprog.

Det lyder også som om at Omar har en god forståelse for sprog og forstår stort set alt hvad du siger, han har bare stadig lidt svært ved at udtrykke sig og bruge ordene selv og det er okay. Du skriver at du planlægger at flytte til DK og at han skal starte i vuggestue der - det er rigtig godt. I DK vil man nemlig have en speciel støtte til børn der skal forholde sig til flere sprog og kan allerede i vuggestuen vurdere og også hjælpe ham, hvis han har brug for sproglig støtte.

Med hensyn til hans temperament og det at han bliver sur, så smider han ikke kun med tingene fordi han ved du bliver sur. Han gør det, fordi han ikke med ord kan fortælle dig hvordan han har det, hvad det er han føler. Når man ikke kan sætte ord på sine følelser så regerer man fysisk i stedet for, så når Omar føler at du sidder for meget med Basim eller når du sidder og snakker med en veninde og han så begynder at løbe rundt, kaste med ting og ikke vil sidde stille, så er det udtryk for at han har brug for din opmærksomhed. Han har brug for at du ser ham.

Han kan ikke sige til dig "Mor - jeg synes det er uretfærdigt at du sidder og leger med Basim og jeg føler mig uden for..." eller "Mor - jeg keder mig, når du sidder og snakker med din veninde, jeg har brug for at lege, komme ud, sparke til en bold osv." Han kan ikke sige disse ting til dig og derfor regerer han med uro og med at smide med ting. Han har brug for at du ser ham og hjælper ham med at blive aktiveret.

Det er også meget problematisk at der blive grinet af ham, når han laver ballade, for hvordan skal han så vide at det er forkert? Når børn prøver grænser, så gør de det jo for at se hvordan vi reagerer og hvis vi griner af det, så må det jo være fordi det er noget vi synes er sjovt og gerne vil have mere af. Han forstår simpelthen ikke hvorfor der bliver sagt nej og hvad nej betyder, hvis man samtidig griner af det og kropssproget viser noget andet. Så det er uhyre vigtigt at være tydelig i de signaler I sender til ham.

Du ville jo også ...


Annonce

... blive frygtelig forvirret, hvis Omar kom grinende og virkede til at synes noget var sjovt, hvis han samtidig skældte ud og var sur ... Det hænger jo ikke sammen :)

Med hensyn til Basim og mad, så kan der være flere ting som spiller ind her. Har du prøvet at give ham en appelsinbåd, et stykke agurk eller en brødskorpe i hånden han kan sutte på, det vil være godt så han får øvet sig mundmotorisk. Det giver god øvelse at kunne putte noget i munden og finde ud af hvor langt ind i munden det kan komme - uden at man kaster op.

Det er helt fint at du giver ham mos og mad fra glas, babymad på glas må han gerne spise, hvis det fungerer bedst for jer. Det er dog vigtigt at du vælger produkter som svarer til hans alder, du skal altså købe grød og mos der passer til et barn på 8 måneder.

Ved siden af den færdiglavede babymad kan du så give ham lidt af jeres mad og det kan være en god idé at du adskiller tingene, så den mad han får på en ske er blød og uden klumper og bare skal synkes - men den mad du giver ham på en gaffel eller med dine fingre, den er i små stykker, små hapsere. Du kan med dine fingre putte små bløde brødhapsere ind i siden af munden på ham, så han med det samme kan tygge sammen om det og finde ud af at tygge. Øvelse gør mester.

En plan til Basim kunne se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske/amning og sover videre

Morgen 7.30-8: Grød, vand af kop

Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, små bidder af en blød bolle med lidt smør, vand af kop


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Formiddagslur

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk - det kan godt være mos fra glas, tilbydes lidt brødskorper eller lignende at sidde med i hånden at gumle på og så skal du til at give ham lidt små brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg. Vand af kop

Flaske/amning og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, små bidder af ½ bolle med smør, frisk frugt eller lidt frugtmos, vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos, gerne fra glas - udgangspunktet mere og mere jeres mad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. Det er helt okay at du fortsat giver moset mad som han kan synke, ved siden af skal han så have små bidder af mad der skal tygges. Giv ham bidderne ind i siden af munden med dine fingre, så han får tygget sammen om dem med det samme og ikke bare synker, som når han spiser med ske. Vand af kop.

Flaske/amning og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske/amning og sover videre uden mælk til næste morgen tidlig

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med dem begge :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce